da
David Kinney,Robert Wittman

Djævlens dagbog

Berätta för mig när boken läggs till
För att kunna läsa den här boken överför filer i EPUB- eller FB2-format till Bookmate. Hur laddar jag upp en bok?
I Djævlens dagbog får man via afslørende og hemmeligholdte optegnelser et skræmmende indblik i tankegangen hos en af Hitlers chefideologer, Alfred Rosenberg, der bl.a. formulerede nogle af de grundlæggende principper bag Det Tredje Riges masseudryddelser.

Bogen fortæller samtidig om den spændende jagt på Rosenbergs dagbog, som forsvandt efter Nürnbergprocessen og var væk i næsten trekvart århundrede, indtil den forhenværende FBI-specialagent Robert Wittman kom på sporet af den.

Dagbogen dækker perioden fra 1936 til 1944, og den loyale Hitlerrådgiver Rosenberg beretter udførligt om fortrolige møder med Føreren og hans nærmeste, Hermann Göring og Heinrich Himmler. Den indeholder også oplysninger om planerne for et besat Sovjetunionen efter krigen, og den fortæller om Rosenbergs overopsyn med massebeslaglæggelser og katalogisering af kunstværker fra private hjem, biblioteker og museer i hele det besatte Europa.

Dagbogen er en førstehånds øjenvidneberetning, der kaster et provokerende og intimt lys over afgørende begivenheder under krigen og over den berygtede nazist, som var med at skabe det filosofiske grundlag for Det Tredje Rige.

David Kinney er journalist og har skrevet til blandt andet New York Times. Har sammen med et team på Star Ledger vundet Pulitzerprisen i 2005.
Robert K. Wittman var FBI’s chefefterforsker og ekspert i forbrydelser, der vedrørte kunst— og kulturverdenen. Han oprettede bl.a. FBI’s udrykningsenhed Art Crime Team.
Den här boken är inte tillgänglig just nu
596 trycksidor
Upphovsrättsinnehavare
Politikens Forlag
Ursprunglig publicering
2017
Utgivningsår
2017
Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎

Intryck

  • Erik Willadsendelade ett intryckför 4 år sedan

    Søren Haslund
    Kampen for staten

Citat

  • Bo Leif Jensenhar citeratför 6 år sedan
    e lov til at blive boende i huset i Lansdowne – med alt, hvad der var i det – på boets regning. Lucian og André ønskede at respektere denne klausul, men de ville også have de historiske dokumenter, Kempner havde efterladt i Lansdowne, fjernet.
    Ikke længe efter at Mayer havde registreret papirerne i huset, kom der brev fra Margot Lipton. Hun ville ikke give papirerne fra sig uden kamp.
    ”De er tilsyneladende uvidende om mine juridiske rettigheder i denne sag,” stod der i brevet. Kempner havde givet Lipton ret til at ”beholde eller skaffe mig af med alt i huset Lansdowne Court 112”. Hun havde ikke noget problem med, at museet skulle opbevare Kempners papirer – på et senere tidspunkt. Men hun ville ikke efterlades i et halvtomt hus. ”De kan måske ikke sætte dem ind i det forhold, at et ældre menneske efter at være gået på pension ofte finder en vis trøst i at være omgivet af de papirer, bøger, fotografier og genstande, der udgør deres livsværk,” skrev Margot Lipton. Dertil kom, at det, som hun tilføjede, var ufølsomt af Mayer ikke at spørge hende, om hun havde noget imod, at
  • Jytte Petersenhar citeratför 7 år sedan
    Senere, da Det Tredje Rige opstod, og Tyskland organiserede sig med udgangspunkt i ideen om, at dets borgere var et herrefolk, kunne folk ikke undgå at lægge mærke til, at ikke så få af nationens ledende skikkelser ikke levede op til idealet. Som en almindelig tysk vittighed udtrykte det, var den typiske nazist slank som Göring med rundbuefaconen, atletisk som Goebbels med klumpfoden, blond som Hitler og, ja, arisk af udseende som Rosenberg.74
    ”Han var mørk, og der var tilsyneladende ikke noget specielt tysk ved hans udseende,” skrev en britisk

I bokhyllorna

fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)