da
Böcker
Fjodor Dostojevskij

Idioten

Den milde og naive epileptiker Fyrst Mysjkin vender tilbage til Sankt Petersborg med toget efter et langvarigt kurophold i Schweiz — uden mange rubler på lommen, men i håbet om en stor arv efter sin afdøde velgører. I toget falder fyrsten i snak med en mand, der viser ham et billede af den smukke femme fatale Nastasia Filippovna. Denne hændelse samt mødet med familien Jepantjin, som er fjerne slægtninge af fyrsten, forsegler Mysjkins skæbne, og vikler ham hurtigt ind i både romantiske og økonomiske intriger, der skal vise sig at have katastrofale følger. Fyrst Mysjkins uselviskhed står i skarp kontrast til de andre karakterers selvoptagethed, og gennem sin hovedperson har Dostojevskij forsøgt at skildre et Kristus-lignende menneskes møde med virkelighedens verden, hvor grådighed, ondskab og smålighed er udbredt, og hvor oprigtig godhed og næstekærlighed betragtes som naivitet, grænsende til idioti.
En oversigt over personerne i romanen kan downloades her.
«Bogen brænder sig ind i sindet.» — Johannes Møllehave, Kristeligt Dagblad
«En bog, alle bør læse mindst én gang.» — Marie Tetzlaff, Politiken
«Med Idioten viser Dostojevskij os, hvad menneskelig godhed er, hvor meget og dog hvor lidt den formår.» — Mette Dalsgaard, Weekendavisen
«I den ældgamle og stadig aktuelle diskussion om forholdet mellem normalitet og galskab er Dostojevskijs roman om fyrst Mysjkin en sand klassiker.» — Christian Braad Thomsen, Politiken
905 trycksidor
Upphovsrättsinnehavare
Bechs Forlag
Ursprunglig publicering
2014
Utgivningsår
2014

Andra versioner

Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎

Citat

  • Joan Lønborghar citeratför 2 år sedan
    Ja, han må tro på noget! Tro på nogen! Hvor er det sælsomt, det billede af Holbein ... Åh, her er gaden! Og det må være huset, nr. 16, „fru kollegiesekretær Filisovs hus”. Her er det! Fyrsten ringede på og spurgte efter Nastasia Filippovna.
  • Joan Lønborghar citeratför 2 år sedan
    Han befandt sig i en pinefuld uro og spænding og følte samtidig en ubetvingelig trang til ensomhed. Han ønskede at være alene for modstandsløst at kunne give efter for denne pinefulde stemning, forblive passiv uden at forsøge på at finde mulige udveje
  • Henrikhar citeratför 4 år sedan
    Ved seks-tiden var han pludselig kommet ud på perronen til Tsarskoje Selo banen. Han kunne ikke længere holde ensomheden ud. Han havde fået en heftig og varm indskydelse, som for et øjeblik lyste op i det mørke, som havde lagt sig over hans sorgbetyngede sjæl. Han købte en billet til Pavlovsk og ventede utålmodigt på toget. Men han mærkede, at han blev forfulgt; dette var ikke indbildning, hvad han først havde været tilbøjelig til at tro; det var virkelighed. Han skulle netop til at tage plads i kupeen, da han pludselig smed billetten fra sig og gik ud af toget, forvirret og tankefuld. Lidt efter, ude på gaden, kom han ligesom i tanker om noget og forstod med ét, hvad det var, som længe havde gjort ham urolig. Han greb sig selv i halvt ubevidst at spejde omkring, som søgte han hele tiden efter nogen, han havde ikke selv været sig det bevidst indtil dette øjeblik; i flere timer var han blevet ved med det, endog inden han kom til „Vægten“, ja også dér; for en stund glemte han det af og til, men så kunne han igen begynde, fuld af uro, at spejde omkring.

I bokhyllorna

fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)