da
Lisbet Lundquist

Hvor er stjernerne når det er lyst

Berätta för mig när boken läggs till
För att kunna läsa den här boken överför filer i EPUB- eller FB2-format till Bookmate. Hur laddar jag upp en bok?
Mange vil huske Lisbet Lundquist fra hendes utallige triumfer på film og teater, og mange vil sikkert også genkende hende som zirkusfruen i Nemo, hvor hun ofte kan spottes siddende på trappen og betragte gemalen, Søren Østergaard. I anledning af hendes 75 års fødselsdag — den onde dag, som hun kalder den — udgiver hun Hvor er stjernerne når det er lyst?

I denne erindringsbog tager Lisbet Lundquist sin læser med tilbage til barndommens gade, som faktisk var en vej i Holte, hvor Lisbet voksede op i sin begavede og mangfoldige familie. Det er sjov læsning. Og et prima-tidsbillede af en både typisk og alligevel helt usædvanlig dansk opvækst fra 40’erne og frem. Forfatterens iagttagelsesevne fejler ikke noget, så læseren oplever de mest betagende mennesker og ser detaljer fra deres liv i en både privat og mere åben verden, hvor vi møder både skolekammerater, familie, venner — og senere berømte ægtemænd. Mød en forrygende, fascinerende stor kvinde i dansk teater og tv, som ærligt fortæller om livets både store glæder og sorger.
Den här boken är inte tillgänglig just nu
368 trycksidor
Upphovsrättsinnehavare
Politikens Forlag
Ursprunglig publicering
2018
Utgivningsår
2018
Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎

Intryck

  • Gitte Vilsøe Pedersendelade ett intryckför 5 år sedan
    👍Värt att läsa

    Jeg kendte ikke meget til Lisbet, inden jeg læste bogen.
    Hun skriver dejlig friskt og let. Jeg fornemmer hende, som et meget lattermildt menneske og bogen gjorde mig glad.
    Jeg er vokset op i den samme tid og derfor kan jeg genkende mange navne og steder.
    Bogen giver et billede af kendisverdenen på den tid, men også et billede af at være dansker i en helt almindelig hverdag.

  • Kirstendelade ett intryckför 6 år sedan
    👍Värt att läsa

    Et liv på godt og ondt - gør glad👍

Citat

  • Kurt Schouhar citeratför 3 år sedan
    Nu var der en, der hed viceinspektør Hylby, med sort krøllet hår, som så bekymret ud. Han trak i et reb i en stor klokke, der hang udenfor ved indgangsdøren for enden af trappen. Det lød som Holte Kirke søndag formiddag og betød, at vi blev “ringet ind”.
    I skolegården blev vi stillet på rækker to og to. A-klassen og B-klassen. Jeg stod ved siden af Mette Astrup, der var datter af Poul og Bente Astrup.
    Bagefter blev vi hentet ind i klassen af vores klasselærerinde, frøken Christine Christoffersen.
    Bordene var af brunt gammelt træ, med indbyggede bænke og en klap, der skulle åbnes. Foran var et hul med blækhus.
    Vi måtte sætte os, hvor vi havde lyst, sagde hun.
    Jeg satte mig ved siden af Mette lidt nede til venstre.
    “Jeg hedder frøken Christoffersen og er jeres klasselærerinde. I skal sige du og Stoffer.”
    Så delte hun bøger ud. En til hver. En rød tynd bog, Ole Bole ABC.
    “I morgen får I et hæfte til at skrive i. Husk penalhus med blyant og viskelæder.”

    Fra Lisbeth Lundkvists bog

I bokhyllorna

fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)