kobber, vifter hen over den med sit kjoleærme.
Alexander

Især i februar måned er lugten stærk. Om aftenen. Folk bliver en smule svimle, når de træder ind ad døren, og mosaikken drejer en omgang. En lille forvirring af sanserne, som bliver tilskrevet mørket og kulden. Tøsne, slud og grumset vand i en grød over mosaikken. En grålig sump man synker ned i, imens stumper af blåt og grønt flimrer for øjnene. En svag sødlig smag i ganen, en klistret fornemmelse i hjernen, skridtene bliver tunge, og i et splitsekund tvivler man på, om man er ved fuld bevidsthed.

Sylvester trommer med fingrene på bordkanten, prøver at få øjenkontakt med Heidi, men Sidse er ved at fortælle hende om sin skiferie, Sölten, et vildt godt sted, hvor … Henrik sender kartoflerne rundt, Adam rækker ud efter saltet.