Nathalie og Sigurd har levet mange år i et åbent, men lykkeligt ægteskab. Børn har de ikke savnet, for kærligheden til hinanden og de mennesker, de har mødt på livets vej, har fyldt nok. Da Sigurd en dag fortæller Nathalie, at han venter barn med en meget ung kvinde, bryder Nathalies verden sammen, og pludselig må hun spørge sig selv, om Sigurd måske i virkeligheden havde ønsket sig et mere traditionelt ægteskab. Hun søger trøst hos en barndomsven, som imidlertid har sine egne håb og forventninger om, hvad forholdet til Nathalie skal bringe ham.
«I bogens tre hovedskikkelser har hun samlet, hvad hun vil have sagt om kærlighed, ægteskab og moral… tilmed er der over eller bag bogen en poesiens tone, et skær, en lysning, en lønlig hymne til de livsværdier, som har givet hendes egen skæbne indhold og fundament.» — Jørgen Bukdahl
Sigrid Undset (1882–1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun skrev en lang række populære og anmelderroste romaner og modtog nobelprisen i litteratur i 1928.
