Middlesex

Tjekhovs første regel om manuskripter til skuespil lyder noget i denne retning: „Hvis der hænger et skydevåben på væggen i første akt, scene et, må det affyres i tredje akt, scene to.“

velse af at være en del af begivenhederne

Det bedste bevis for at sprog er patriarkalsk, er måske at det oversimplificerer følelser. Jeg ville gerne have komplicerede, hybride følelser til rådighed, germanske togvognskonstruktioner som for eksempel „den lykke der ledsager katastrofer“. Eller „skuffelsen ved at gå i seng med et fantasibillede“. Jeg ville gerne demonstrere hvordan „påmindelser om dødelighed som man oplever i omgangen med ældre familiemedlemmer“, hænger sammen med „hadet til spejle der begynder når man er midaldrende“. Jeg ville gerne have et ord der beskrev „nedtrykthed inspireret af restauranters svigt“ og for „glæden ved at få et værelse med minibar“. Jeg har aldrig haft de rigtige ord at beskrive mit liv med, og nu hvor jeg er gået i gang med min historie, har jeg mere brug for dem end nogensinde. Jeg kan ikke længere bare læne mig tilbage og se til på afstand. Fra dette øjeblik vil alt hvad jeg fortæller jer, være farvet af den subjektive ople