Ugens bog

«Små forventninger» er en upoleret romantisk komedie om at være 29 år og være faret vild i datingjunglen — om musik og drømme og om at famle efter sig selv, når man konstant bliver blændet af de facader, omverdenen sætter op.

Hundrede børn er en musikalsk romanfantasi om lydighed, oprør og børneliv. Om at være ensom blandt mange men aldrig helt alene. Om genfærd og disciplin, samklang og overtoner og om at finde hinanden og sig selv i nye og besværlige fællesskaber.

Femoghalvfjerds år efter udgivelsen af George Orwells banebrydende roman 1984 har Sandra Newman med godkendelse fra Orwells arvinger kastet sig over historien fra 1984 for at give den en dramatisk anderledes, feministisk vinkel, der er tro mod og kan stå ved siden af originalen. En roman til de millioner af læsere, der har læst og gyst ved tanken om det ultimativt totalitære system, som Orwell beskrev.

Alt hvad du tænker og gør, registreres og rapporteres til Tankepolitiet. Det er år 1984. Winston Smith bor i Oceanien, hvor Partiet og den allestedsnærværende Big Brother overvåger borgerne ned til mindste detalje. Winston arbejder i Ministeriet for Sandhed, hvor han redigerer gamle dokumenter og aviser, så historien altid fremstår i overensstemmelse med Partiets sandhed. Men Winston længes efter frihed, og han opdager hurtigt, at den trang er livsfarlig.

I 1870'erne forvandles Nørrebros mange rabarbermarker til slumkvarterer, og spekulationsbyggeri skyder op over alt. Den unge Johannes er vidne til det hele — spirende ulighed, gadebander i krig og arbejderbevægelsens opstandelse og fald, og han kan ikke lide, hvad han ser.
Da han benådes fra fængslet, vender han derfor hjem til barndomskvarteret og samler de mange gadebander i den nye bydel, hvor han bliver kendt, elsket og frygtet som Ravnen fra Nørrebro.

Bogen handler også om døden og rejsen. Det er en livsvigtig og afklaret bog om at skrive sig igennem sit navn, komme ud på den anden side og se et nyt liv i øjnene. Der er en vrede, en styrke og en sikkerhed i undersøgelsen af det enkle og det personlige: det fatale ved at hedde … Morten = Døden. Søndergaard = At gå sønder. Sønder og sammen.

“Barbara” er en storslået roman om en kvinde, som søger visdom i menneskelig nærhed og øjeblikkets magi — og en mand, som søger den i skrifterne. En fortælling om hengivelse og forfængelighed og ødelæggende religiøs dogmatik — og en trosbekendelse til den ustyrlige jordiske kærlighed.

Gyldendal Nordisk er glemte og kendte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede bliver skabt på diskussioner om køn, klasse, tro og moral.

En række fabulerende barndomsindtryk fra begyndelsen af århundredet med en polsk provinsby i opløsning som baggrund. Kanelbutikkerne bruges barnets forestillingsverden til afspejling af et fantastisk lillesamfund, et jødisk købstadsmiljø. Det danner baggrund for sælsomme tildragelser, hvoraf et stort antal knyttes til faderens person, bogens hovedskikkelse, som i sin forrykthed efterhånden antager overmenneskelige dimensioner.

En enestående og mangetydig fortælling om sønner, om kærlighed til forældre og om tvivlen på den.

En professor i historie er på vej op gennem Himmerland. Han skal hjem til sin far på plejehjemmet, for han har fået at vide, at faderen ikke har længe igen.

Men den gamles hjerte slår og slår.

Som barn var Jonathan Franzen bange for edderkopper, skolefester, pissoirer, musiklærere, boomeranger, populære piger — og sine forældre. Han havde ikke noget imod nørder, bortset fra at han var panisk ræd for at blive regnet for en af dem. I puberteten begyndte at han sige “shit” hele tiden og forsøgte at skjule, hvor optaget han var af at lave komplicerede udregninger på sin Texas-lommeregner.

En kvinde flytter ind hos en præst og sætter ild til hans møbler. En landmand vågner halvnøgen og indser, at pengene er væk. En kvinde rejser ud for at skrive, men bliver konfronteret af en ubuden gæst. En præst kæmper med mindet om en kærlighedsaffære, og en skovridder rejser til en kystby for at finde sig en kone.

JEG GIVER ALT VÆK er en spøgelseshistorie om besættelse, mødre og døtre og de porøse grænser mellem had og kærlighed, begær og vanvid.

I et stort hus går en ung kvinde rundt, svimmel af kærlighed og skæv i kroppen af søvnløshed. Hun er flyttet sammen med en mand, der er meget ældre end hende, og nu skal hun finde sig selv i klichéen om den unge kvinde, der har ødelagt en familie. Overalt i huset finder hun spor af det liv, der lige har været her: billeder, et stykke sæbe, en enkelt sort silkekjole — er tingene efterladt som et tegn til hende?

Den 36-årige Barbara lever sammen med en ældre fotograf, der har gjort det til en livsform altid at være på vej ud i verden.

På hver deres måde har Marcus og adoptivbarnet Barbara vendt ryggen til fortiden og indrettet sig med altings flygtighed. For dem er ’hjem’ mere en følelse end et sted, men en dag bliver hun brat og mod sin vilje indhentet af aldersforskellen mellem dem.

Gentagelsen er en rå og voldsom skildring af et ungt liv. En voksen kvinde ser tilbage på sig selv som 16-årig og undersøger en central begivenhed fra sin opvækst.

Gentagelsen handler om at kysse for første gang, om at have sex for første gang — om at drikke og føle sig fuld til en fest med nogle drenge i et rækkehus. At løbe for at forberede sig til et maraton, at mærke en enorm sult og tørst.

Og hele tiden våger mor over pigen som en høg. Far bliver i baggrunden. Fars afstand er til at tage og føle på, mors kontrol er uhørt. Der findes hemmeligheder i familiens hus.

Norrland, slutningen af det 19. århundrede: Unni, Armod og den lille Roar flygter fra Norge for at finde et nyt hjem. I Hälsingland slår de sig ned på et øde husmandssted i skoven, mellem menneskeland og vildmark. I deres nye hjem, ved de blå bjerge og mørke skove, bøjer den lille familie sig under naturens og skovbondens brutale luner.

«Jeg fløjter i den mørke vind» er et dybt gribende og bevægende portræt af en kvinde, som var en bifigur i Skarangers forrige roman “Emily forever”.

I «Rådhusklatreren» fortæller den unge William Lundstrøm sin families historie gennem fire generationer. Den begynder med hans oldemors død af den spanske syge i 1918 og fortsætter op til 1986, hvor William er 16 år gammel. Beretningen er et spektakulært fletværk, som både rummer stikkeri under besættelsen, utroskab, voldtægt, løgne og fortielser — men også et usædvanligt vovemod.
De personlige skæbner væves sammen med periodens store begivenheder og personer, fra månelandingen til Maradona, og tilsammen skaber de et fabulerende og storslået værk om en families liv i det 20. århundrede.

Under et ophold i New York for at skrive en bog om Hillary Clinton oplever Morten Sabroe, hvordan han med hende som spejl trækkes ind i den dramatiske historie om den vinternat for mange år siden, hvor han hjalp sin døende mor hinsides.

Langsomt optrevler Morten Sabroe den årelange og ødelæggende kamp mellem ham og moren, en stærk og viljefast kvinde forud for sin tid.

Det er både barsk, hudløs og også meget morsom læsning, når Sabroe gør op med en kvindetype, han har brugt en stor del af sit liv på at gøre op med.

Du som er i himlen er en gribende beretning om, hvordan vi på en gang kan hade og elske, rase og tilgive, og hvordan vi først med pistolen for tindingen, forstår vigtigheden af at få sagt, hvad vi virkelig føler, inden det er for sent.

Den 7. januar 2018 begår Livs bedsteforældre selvmord, efter at de i månederne op til selvmordet har inddraget hende i deres fælles beslutning. Som unge gav de hinanden et kærlighedsløfte: Hvis den ene af dem ville blive syg og ikke ønskede at leve mere, ville den anden følge med på den sidste rejse.
Liv er selv udfordret i sit nære familieliv med kæresten og deres lille datter. Hun støder sin kæreste fra sig og opstiller forskellige katastrofescenarier for, hvordan og hvornår de går fra hinanden.

Kun få kan skrive sådanne eksistentielle erfaringer så stærkt, og humoristisk, som Monica Isakstuen. Raseri er en roman, der virkelig brænder — og som brænder sig fast.