Det er i Vildanden, vi finder det verdensberømte Ibsen-citat: «Tager De livsløgnen fra et gennemsnitsmenneske, så tager De lykken fra ham med det samme.» – (Vildanden, 5. akt). Og dette citat angiver hovedtemaet i Vildanden. Fotografen Hjalmar Ekdal lever tilfreds med sin kone Gina, datteren Hedvig og sin gamle far. Han føler ganske vist, at fotograferingen ligger under hans intellektuelle niveau, men han går og pusler med en i egne øjne stor opfindelse, og inde på loftet hygger han og faderen sig med at vedligeholde et kunstigt jagtterræn med duer, høns, kaniner – og som det fineste en skamskudt vildand. Men en dag kommer ungdomsvennen Gregers Werle hjem og trækker nogle begivenheder fra fortiden frem, der antyder, at Hjalmar lever i en falsk virkelighed. Gregers stiller Hjalmar over for den ideale fordring om, at det gode liv kun kan opnås ved at bygge på sandhed. Men den ideale fordring får fatale følger for Hjalmar og familien.
Vildanden er et paradoksalt drama, en tragedie med komiske elementer eller en komedie med tragisk udgang. Det er præget af en flertydighed, som har gjort det til det mest omdiskurede af Ibsens dramaer med et utal af forskellige meninger og tolkninger.
«Vildanden er det ypperste blandt Ibsens 'moderne' skuespil, det mest fuldkomne af hans samfundsdramaer.» – Frederik Schyberg
«Ibsen ændrede teatret for altid. Der er selvfølgelig andre måder at lave teater på end hans, men så fundamental var den ændring, han satte i værk, at den vestlige verdens teater aldrig igen er blevet, som det var før Ibsen.» – Thomas Bredsdorff, Et Dukkehjem og fire andre skuespil
