Efter i en periode at have arbejdet ved landbruget kom Martin A. Hansen på seminarium, tog lærereksamen og arbejdede indtil 1945 som lærer i København. Han trådte frem som forfatter på et tidspunkt, hvor kollektivromanen stod i høj kurs og naturligt bød sig til for en debutant. Hans forsøg i genren, Nu opgiver han (1935) og fortsættelsenKolonien (1937), handlede om et landbrugskollektivs kranke skæbne og de kollektive ideers nederlag, begrundet i personernes mangel på karakterstyrke og integritet.
Handlingen foregår i en sjællandsk egn, der er dybt mærket af landbrugskrisen og dens politiske ledsagefænomen, ekstremismen på begge yderfløje. Romanerne anslår motiver, der først samles og uddybes i det senere og væsentligt mere eksperimenterende forfatterskab, men fortællertalentet udfolder sig ubesværet inden for den realistiske ramme. Et eksempel blandt mange er den første romans oprivende, næsten ulidelige skildring af en grufuld drukneulykke, der efterlader den omkomnes kammerat i en tilstand af chok.
