bookmate game
da
Böcker
Thomas Mann

Buddenbrooks

Romanen om det mægtige handelshus, ejet af familien Buddenbrook, der første gang udkom i 1901. Den fortæller om en borgerskabets verden, der er blevet gammel, men endnu udfolder en sidste sælsom skønhed og charme, holdt sammen af årelange traditioner. Historien er en slags nekrolog — den viser ikke borgerskabets opkomst, men begynder på højdepunktet og viser forfaldet, fra biedermeiertiden til gründertiden, og den skildrer dette forfald, så det fremstår mere levende end de fleste beretninger om succes og fremgang.
864 trycksidor
Ursprunglig publicering
2018
Utgivningsår
2018
Förlag
Gyldendal
Översättare
Niels Brunse

Andra versioner

Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎

Intryck

  • Niels Brøgger Obsendelade ett intryckför 3 månader sedan

    Super litteratur. Den skal læses

  • Erik Robin Bennike Larsendelade ett intrycki fjol
    👍Värt att läsa
    🎯Givande

    Fantastisk læsning 👍👍👍👍👍👍

  • Oledelade ett intryckför 3 år sedan
    👍Värt att läsa

    En lang historie.

Citat

  • Joan Lønborghar citeratför 2 år sedan
    Da Buddenbrooks’ sørgeår endnu ikke var omme, blev de to forlovelser kun fejret i familiens kreds
  • Lene Andersenhar citeratför 3 år sedan
    Hans fædrene bys mure, som han med vilje og bevidsthed havde lukket sig inde bag, åbnede sig og blottede verden for hans blik, hele den verden, han i sine unge år havde set et og andet lille stykke af, og som døden nu lovede at skænke ham helt og holdent. Rummets og tidens og dermed historiens bedrageriske erkendelsesformer, bekymringen for en glorværdig, historisk videreeksistens i efterkommernes person, frygten for en eller anden endelig historisk opløsning og nedbrydning, – alt dette frigav nu hans ånd og hindrede ham ikke længere i at begribe den vedvarende evighed. Intet begyndte og intet hørte op. Der fandtes kun en uendelig nutid, og den kraft i ham, der elskede livet med en så smerteligt sød, påtrængende og længselsfuld kærlighed, og som hans person kun var et forfejlet udtryk for – den ville altid forstå at finde adgang til denne nutid.
  • Lene Andersenhar citeratför 3 år sedan
    Og jeg har håbet at leve videre i min søn? I en endnu mere ængstelig, svag og vaklende personlighed? Barnlige, vildførte dårskab! Hvad skal jeg have en søn for? Jeg behøver ingen søn! … Hvor jeg vil være, når jeg er død? Jamen det er så lysende klart, så overvældende enkelt! Jeg vil være i alle dem, der nogen sinde har sagt, siger og vil sige „jeg“: men især i dem, der siger det mere fuldtonende, kraftigere, gladere …

    Et sted i verden vokser der en dreng op, veludrustet og vellykket, begavet nok til at udvikle sine evner, rank og ubekymret, ren, grusom og livlig, et af disse mennesker, som de lykkelige bliver lykkeligere ved at se og som driver de ulykkelige til fortvivlelse: – Det er min søn. Det er mig, snart … snart … så snart døden befrier mig for den usle illusion, at jeg ikke både er ham og mig …

I bokhyllorna

fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)