bookmate game
da
Böcker
Andrea Abreu

Skydække

Tenerife, sommeren 2005. Fortælleren og hendes bedste veninde, den frygtløse Isora, har endelig ferie. Den skal som altid tilbringes hjemme i den lille bjerglandsby, afsondret fra havet og solen, for her på skråningen af vulkanen Teide hænger skyerne næsten altid lavt. De voksne har travlt med at gøre rent på hotellerne nede ved kysten, nu hvor der er penge at tjene, og bedstemødrene er for gamle til at være spændende selskab.
De to piger strejfer gennem gaderne, de længes mod stranden, hvor de kun har været ganske få gange, og de drømmer om at være voksne, slanke og smukke og uden hår på hverken ben eller overlæbe — men helst mellem benene. Det er et kompliceret venskab, der udspiller sig mellem dem i løbet af denne sommer, hvor de kun har hinanden, men hvor alt i deres liv bliver anderledes.

Om forfatteren:
Andrea Abreu (f. 1995) er vokset op i en lille landsby på den kanariske ø Tenerife og har læst kulturjournalistik i Madrid. Hun arbejdede som servitrice og i en lingeributik, mens hun skrev sin romandebut ’Skydække’, der udkom i 2020. Skydække vakte opsigt i hjemlandet, ikke mindst for sit markante sprog. Den er solgt til 17 lande, og filmrettighederne er købt af et anerkendt produktionsselskab.
125 trycksidor
Upphovsrättsinnehavare
Gutkind
Ursprunglig publicering
2021
Utgivningsår
2021
Förlag
Gutkind
Översättare
Anne Brinch

Andra versioner

Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎

Intryck

  • Lene Jensendelade ett intryckför 5 månader sedan

    Ikke læst

  • Sofie Niemanndelade ett intryckför 2 år sedan
    🙈Hängde inte med

    Historien er garanteret god, men grammatikken irriterer mig grænseløs. Når eks. "toilet" staves "tøjlet" og dialog ikke fremhæves, men blot står ud i et med resten af teksten, så har jeg svært ved at holde fokus. Klarede mig gennem 4 kapitler, men kan ikke huske handlingen. Desværre. 🤷‍♀️

  • Unknonw Design House Apsdelade ett intrycki fjol

Citat

  • b5346393727har citeratför 9 månader sedan
    Og da vi passerede forbi med vores metalbakke, med vores brødstykke, vores lille glas med vand (som vi mistænkte for at være fra hanen, selvom man på øen ikke måtte drikke det), vores bestik og vores jogurter af mærket Celgán, spurgte kantinedamerne os, om vi ville have rød mojo eller grøn mojo, og Isora svarede rød mojo, og jeg tænkte hvor vildt, rød mojo, hun er ikke bange for, at det er for stærkt, hun er ikke bange for at spise voksenting, og jeg vil være som hende, lige så vild, lige så vovet.
  • Sofie Niemannhar citeratför 2 år sedan
    Jeg vil gerne have en lilbitsmul, sagde Isora. Bare en lilbitsmul. Med hende var det altid en lilbitsmul. Hun prøvede alt.

I bokhyllorna

fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)