Suzanne Brøgger

Suzanne Brøggers romanbiografi »Koral« er en forkortet og nykomponeret udgave af hendes tre epokegørende og berømte autofiktive føljetonbind »Creme Fraiche«, »Ja« og »Transparence«, der udkom i henholdsvis 1978, 1984 og 1993.

Familien skal i skoven en sommerdag i 1958, hvis de altså kan finde ud af at komme af sted. Der er nemlig så meget, de ikke kan finde ud af. For eksempel kan de voksne ikke finde ud af at tage vare på deres børn, og børnene er lidt for små til at tage sig af forældrene, selv om de forsøger. Moderen vil hele tiden tage sit eget liv, faderen vil gerne til Asien for at redde den tredje verden, men ingen kan finde ud af at redde sig selv. Familien som institution er et paradoks: en koncentrationslejr, hvor alle lever i identitetsløs frihed.

Bogen indeholder en samling breve skrevet af fru Z til Prinsen af Mogadonien, gift med regenten i riget, der har navn efter det gamle, stærke sovemiddel. Fruen selv, der er placeret uden for tiden, betegner sig som skribløse og offentligt fruentimmer, og fra hendes skrivebord udgår med jævne mellemrum en epistel, der rummer en kommentar til tingenes tilstand.

En konkret historie om en kvindes erotiske og kunstneriske udvikling, men den kan og skal også læses på et allegorisk plan. Det er en beretning om kunstens kald, hvor individet må adlyde og overgive sig til den indre trang og hele tiden tvinge sig til at omforme (daglig— og kærligheds-)livets erfaringer til kunst og i den proces ikke være bange for at udfordre sig selv for at indhente de grænseoverskridende erfaringer, kunsten har brug for som brændstof.

»Sølve« er mosekonens erindringer om, hvad et hus husker af skolestuer og sanglege, landsbymemoirer, skrevet under krigen mod terror. Sølve er et mentalt landskab. Der zappes på kryds og tværs, fra sneglegang i stenalderen til Taleban på midtsjælland. Sølve er lokalhistorie: Hvem er den fremmede, hvem er fjenden? Sølve er en sorgfuld kærlighedserklæring til et lille sted i Danmark i fortællinger, essays, breve, oder, hymner og bønnebøger. Sølve bærer på mindst én hemmelighed.

Fru Z. har sat sig for at kommentere de klassiske klicheer om kærligheden mellem kønnene. Et citat, et ordsprog, et digt eller et mundheld fejes af med en enkelt bemærkning, det fremsatte udsagn uddybes i et længere essay, eller det bekræftes med en tilsluttende sentens.

Katten har ni liv. Linda Evangelista Olsen har ni temaer: Erotik, kvindelighed, frugtbarhed, moderskab, død, identitet, forfatterrolle, passion og kattens væsen — spundet ind i hinanden — fra mytens sump til mosen i Løve.
Dybt personlig, almen, letfodet, skæbnesvanger, rørende og humoristisk.

»Sejd« er et forsøg på at samle et tiår op og beskrive det igennem essays og journalistiske artikler. Sejd var i den nordiske mytologi en trylledrik, der blev brugt til at åbenbare fremtiden eller forgøre en fjende. Disse halvtreds artikler kan måske på samme måde give et fingerpeg om fremtiden og dens politiske, ideologiske og kulturelle problemer.

Digte, som overholder den klassiske japanske haikudigtnings formelle krav og skildrer øjebliksbilleder i digterens sansning og erkendelse.

Den sorte historie er båret af en særlig blanding af dyster og høj humor i »Et frit og muntert lig« (1998), der i strøtankens form kredser om kulturens forfaldstendenser.

Fem generationer af slægten Løvin har fulgt med samfundsudviklingen, med kvindernes drømme, håb og handlekraft som det bærende. Alligevel har der ikke været overskud til at bevare første generations styrke.

Et repræsentativt essayudvalg, der betoner den personlige udviklingshistorie og således kan læses som et supplement til eller et koncentrat af den individuationshistorie, der blev fortalt i 3-binds romanføljetonen »Creme Fraiche« (1978), »Ja« (1984) og »Transparence« (1993). Samlingen afsluttes med et nyskrevet essay — forfatterens seneste kommentar til den evige forvandlingsproces, som hun underkaster sig.

Selvbiografisk beretning om omkostningerne ved altid at opfylde andres ønsker om — gennem en tulku, en jazzmusiker og en djævelsk dobbeltgænger — at nå forløsningen i dagligdags gøremål og et fireårigt barn.

uzanne Brøggers EFTER ORGIET er et skuespil opbygget som en græsk tragedie med lange monologer og kor om den seksuelle frigørelse “orgiet” — og om den straf, som har ramt menneskeheden i form af AIDS-katastrofen.

Oplevelsen af at blive trængt uden for verden og selv sætte sig uden for den, skildrer Brøgger i KVÆLSTOF som en grundoplevelse, hun har med sig fra barndommen.

Alle historierne beskrives med forkærlighed for mennesker, der befinder sig i outsider-positioner, eller som har erfaringer, der er grænseoverskridende eller oprivende.

KVÆLSTOF er en samling essays som Suzanne Brøgger udgav i 1990.

En samling af essays, der bl.a. omhandler længslen efter at forbinde sig med kosmos, universets skabende kræfter, aflæst gennem så forskellige skikkelser som middelalderens helgeninder og nutidens anorektikere.

"Denne bog er en gave, man skal sige ja tak til, hvis man vil sig selv det godt. Den strømmer som mælk og honning. Den lyser som en stjerne. Den har energier som et sort hul. Denne bogs gestus er grænseløsheden."
— Lisbeth Møller-Madsen.

En hyldest til fru Tone, der levede i uforpligtende og frie kærlighedsforhold.

En del af Suzanne Brøggers journalistiske freelancetekster fra midt 1960'erne er genoptrykt i antologien »BRØG 1965–1980« fra 1980. Bogen er et fremragende eksempel på den unge forfatters gehør for personligheder i eksistentielle outsiderpositioner, hendes optagethed af udenrigspolitiske brændpunkter og en aldrig svigtende sans for en god provokation.

Brøgger har forladt den glitrende overflade fra »Creme Fraiche« og præsenterer her en hverdagsrealisme og en skildring af det stille liv med Vester Løve ved Slagelse som provinsielt omdrejningspunkt. De præcise registreringer af en genkendelig yderverden sætter scenen for de store temaers udfoldelse som f.eks. døden og angsten.