Viden om alt

Et pessimistisk, håbefuldt manifest.

Vi oplever varmerekorder, kæmpe brande, der fortærer områder på størrelse med hele nationer, oversvømmelser, storme og smeltende poler. Tydelige tegn på et verdensomspændende økologisk kollaps. I en tid med flere veluddannede, rige, sunde og sundhedsydelses-nydende mennesker end nogensinde. Men mere vil have mere, og selvom planeten tydeligt advarer os om, at den ikke længere kan følge med vores forbrug, så fortsætter vi.

Martin Thims mål med bogen er at bidrage til forståelsen af, at vi er på vej imod det totale kollaps af livet på jorden, som vi kender det, og at vi er nødt til at turde tage radikale beslutninger, som vil ændre tilværelsen for os alle i fremtiden.

Nobelpristager Giorgio Parisi fortæller personligt og passioneret om et liv i naturvidenskabens fascinerende verden og sin livslange interesse for komplekse systemer, fra faseovergange og spinglasser til stæreflokke. Han reflekterer over, hvordan idéer fødes og ændrer kurs og form, over videnskabens rolle i nutidens samfund, og hvordan matematisk intuition kan lede til svar på spørgsmål, ingen endnu har stillet.

En hyldest til bogen — den fantastiske opfindelse, der gjorde det muligt at give ord og tanker videre på tværs af tid og rum. Irene Vallejo inviterer på en rejse gennem bogens historie med stop langs ruten: blandt andet ved Alexander den Stores slagmarker og i Pompeji under Vesuvs udbrud, ved Kleopatras paladser og de første kendte biblioteker. Undervejs forbinder Vallejo klassiske skrifter med den moderne verden og nutidige debatter.

HOMO DEUS udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede — fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus.
Yuval Noah Hararis forrige bog, bestselleren SAPIENS, viste os, hvor vi kom fra. HOMO DEUS viser os, hvor vi er på vej hen. Den israelske historiker beskriver med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi en ikke så fjern fremtid, hvor vi går nye udfordringer i møde.

Opdagelsen af atomet, jordens alder, det periodiske system og Venus måne. Naturvidenskabens historie er fyldt med opdagelser, der har vendt op og ned på vores forestillinger om verden. Videnskabshistoriker Helge Kragh fortæller om nogle af de vigtigste opdagelser inden for de fysiske videnskaber — kemi, fysik og astronomi — som har været med til at danne vores teorier om, hvordan verden hænger sammen.

Dave Goulson er en af Storbritanniens førende eksperter i humlebier, professor i biologi ved University of Sussex og en anerkendt naturforkæmper. Hans bog om humlebier har længe ligget på bestsellerlisten i England og er oversat til flere sprog.

En moderne klassiker, som har slået alle udgivelsesrekorder med 237 uger på bestsellerlisten.

Den fascinerende historie om menneskets indtog i Europas historie — fra den første indvandringsbølge og op til i dag.

Charles Foster ville finde ud af, hvordan det var at være en grævling, en odder, et rådyr, en ræv og en mursejler. Så det prøvede han.

Vores hår besidder, kulturhistorisk set, en mytisk kraft, som stadig fascinerer os. Det er i håret, at kræfterne og dæmonerne bor — tænk bare på historien om Samson og Dalila og på middelalderens hekse, der fik klippet håret af. En afstraffelsesmetode, der i øvrigt også blev brugt over for tyskerpigerne efter anden verdenskrig.
Nina Bolt fortæller i bogen «Hår» om hårets historiske betydning i vores samfund og kommer både ind på drømme, myter og religion og på, hvad vores hårpragt betyder i dag.

Kristian Hvidt fortæller Europas historie med humor, vid og bid, så både nye og garvede historieinteresserede vil finde nye sammenhænge. Fra middelalderen og frem til Den europæiske union og forsøget på at skabe en europæisk forfatning. Om krige og fredsslutninger, religion og overtro, fornuft og kultur, magtpolitik og alliancer — og alt det, der har skabt det Europa, som vi kender i dag.

En essaysamling om kunst, feminisme, neurovidenskab, psykologi og filsofi skrevet af den norsk-amerikanske forfatter Siri Hustvedt.

fascinerende enmandsfærd gennem virkeligheden, videnskaben og videbegærligheden — fra Big Bang til menneskets molekyler og fra galaksernes grænseland til atomernes afkroge — er med god grund blevet en international bestseller.

Utrolig meget af det, der foregår i vores samfund — fra landbrug til kemisk industri, fra psykologi til teologi, fra lægevidenskab til etik — er baseret på, hvordan vi forstår kroppen og livet.Hvis vi tænker forkert om, hvad liv og krop er, vil det have omfattende konsekvenser.Jesper Hoffmeyers nye bog er skrevet ud fra en dyb skepsis over for vanetænkning i de moderne samfund i almindelighed og i naturvidenskaben i særdeleshed.En skepsis som er baseret på næsten 50 års videnskabeligt arbejde inden for biokemi, videnskabsteori, naturfilosofi, samfundsforhold og semiotik.

Naturen kan leve uden os, men vi kan ikke leve uden naturen. Vi mennesker ser os ofte som stående uden for naturens verden. Men er der en klar opdeling mellem mennesket og naturen? Måske glemmer vi, at vi er uløseligt forbundet med alle andre organismer, der lever i os, på os, omkring os og kommunikerer med hinanden og vores kroppes celler — helt uafhængigt af os.
Vi kan påvirke naturen og opleve, at vi på den måde kontrollerer den. Men gør vi det? Er bæredygtighed naturligt?

Hvordan kan vi i globaliseringens tidsalder bruge filosofi til? Det giver nu 75-årige Peter Kemp mange forskellige et bud på i denne bog.

Johannes Sløks gennemgang af argumenterne i Platons dialog “Gorgias” er blevet en dybdegående analyse af modsætningen mellem magt og ret, sand og korrupt politik, retfærdighed og vilkårlighed retsudøvelsen, etisk selvkontrol og hæmningsløs tilfredsstillelse af alle begæringer, kort sagt mellem stik modsatte former for livsudfoldelse i etik, politik og jura.Men den dybeste hensigt er at modstille to helt forskellige mennesketyper, det filosofiske og det retoriske menneske, og derunder afsløre, at hvad Platon skrev for mere end 2000 år siden, er påtrængende aktuelt i dag. Og sin vane tro har Sløk en anden opfattelse end den, man umiddelbart skulle vente!

Isaac Newton er bedst kendt for sit naturvidenskabelige hovedværk Philosophia naturalis principia mathematica (Fysikkens matematiske principper) fra 1687, som revolutionerede videnskaben og verdenssynet i det 17. århundrede og har bevaret en uforlignelig indflydelse helt op til i dag. Mindre kendt er Newtons store virke inden for historien og teologiens virke, hvor han forsøgte at forene historie og kosmologi under et religiøst verdensbillede. Først i det 20. århundrede begyndte man for alvor at forske i denne anderledes side af den banebrydende videnskabsmands karriere, og det har fået verden til at se ham i et helt nyt lys. Carl Henrik Kochs skildring af denne nye disciplin inden for Newton-forskning er den første danske redegørelse af disse nye opdagelser.