Politisk maskineri

Mogens Lykketoft er blevet kaldt Danmarks mest magtfulde mand, Den Røde Eminence og højrefløjs-socialdemokrat. Han er en statsminister som Danmark aldrig fik og her kommer hans egen fortælling om begivenhederne.

Søren Pind trækker i »Frie ord« tråde fra 70'ernes kaos over frihedsrusen efter '89 ind over vreden over tårnenes fald i 2001 og helt ind i migrationens og populismens årti. Efter 30 år i dansk politik ses her hans personlige beretning, der både fortæller historierne fra det levede liv og analyserer de dybereliggende politiske bevægelser og de jordskælv, der har forandret verden i en hidtil uset hastighed. Fra ungdomspolitik på Bornholm til lokalpolitik i København til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister m.m. opridser Søren Pind et portræt af en dramatisk tid, der er vedkommende for enhver, der er optaget af Danmarks historie, og hvordan fremtiden tegner.

Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid.

Historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.

Kaare R. Skou beretter engageret og spændende om 24 af de mest dramatiske døgn i folkestyrets historie – fra martsrevolutionen i 1848 til tamilsagen i 1995. Læs bl.a. om begivenhederne, der ledte frem til Grundlovens vedtagelse i 1849; om kampen på Fælleden i 1872, der nær havde udviklet sig til en revolution; om kongens svære beslutning og de hårde forhandlinger, der ledte til parlamentarismens indførelse i 1901; om Danmarks rolle i de to verdenskrige; om Jens Otto Krags overraskende farvel til statsministerposten i 1972 og endelig de hektiske 1990’ere med nej til EU‘s Maastrichttraktat i 1992 og oprør på Nørrebro året efter, hvor nejet blev forvandlet til et ja.

Ikke en bog for eller imod demokrati. Den er en polemik imod brugen af demokrati som et slogan, de pæne og oplyste kan bruge til at slå de grimme og dumme oven i hovedet med.

Der findes to slags politikere: Dem, der sikkert har ret i deres udtalelser, men som ikke vedkommer os – og dem, som slet ikke har ret, men som trods alt berører os. Følelserne spiller en afgørende rolle i politik. Tal og data er mindre vigtige. Kun den politiker, som taler til vores følelser, vinder næste valg.

”Lobbyistens lommebog” giver et enestående indblik i, hvad der foregår bag de lukkede døre, når lobbyisterne møder op i Folketinget, i embedsværket, i ministerierne og i EU. Det er en bog om påvirkning og politik – og dermed i høj grad også om magt. Hvem tager de politiske beslutninger med betydning for danskernes hverdag, og er der behov for at sikre balancen mellem politikerne og dem, der vil påvirke dem? Forfatterne giver lobbyismen et servicetjek og tager os med ind i lobbyisternes værksted.

Flyt magten er en samfunds-, metode- og ledelsesbog og den uomgængelige grundbog om politisk indflydelse. Praktiske tips til, hvordan lobbyisten skaffer sig indflydelse, uanset om man er græsrod, stor eller lille virksomhed, lønmodtagerorganisation eller brancheforening.

Ritt Bjerregaards erindringer er ikke bare et underholdende og tankevækkende selvportræt, men også et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet den og set den gennem et socialdemokratisk temperament.

Tilsammen har de ledet Danmark i 35 år, fra kartoffelkur til finanskrise: Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen har alle været statsminister på hver deres måde.

Denne bog er et forsøg på at læse folketingsvalget i 2001 som symptom på en række fundamentale forandringer og udviklingstendenser, som allerede havde fundet sted eller var undervejs, men først blev tydelige som samlet billede efter 2001.

Anders Fogh Rasmussen var statsminister fra november 2001 til april 2009. De fleste statsministre i Danmark er udnævnt til deres embede uden at have forberedt sig og uden at have planlagt, hvordan de ville gribe dette det mest magtfulde job i landet an. Anders Fogh Rasmussen var i denne som i så mange andre henseender anderledes end de fleste andre danske statsministre. Før han blev regeringschef, havde han brede, politiske kontakter, havde ministererfaring og var bevidst om, hvad embedet krævede. Han var i stand til – og villig til – at pålægge sig selv den disciplin og de byrder, det indebar.

Med fokus på dramatiske højdepunkter og store personligheder fortælles hele folkestyrets historie fra Grundlovens fødsel i 1840´erne og op til Anders Fogh Rasmussen.
Undervejs udnytter forfatteren sit fantastiske overblik og trækker paralleller fra fortid til nutid. Han sætter ord på det særegne ved dansk politik og krydrer historien med anekdoter, der ellers kun har været kendt på Christiansborg.
Land at lede er opdelt i 22 logisk afgrænsede historiske perioder, som hver er illustreret med malerier eller fotos af de vendepunkter, som har skabt dansk politik som vi kender det i dag – på godt og ondt.

Fra folkestyre til markedsdemokrati beskriver de dybtgående ændringer i dansk demokrati siden 1973. Det er en spændende bog, som behandler udviklingen i medier, partier, folketing, regering, centraladministration, kommuner, domstole og kirke. Det kræver både dyb indsigt og solidt overblik at komme så vidt omkring. Det har Tim Knudsen. Tim Knudsen er professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet. Hans hovedinteresser er skandinavisk statsbygning og offentlig forvaltning. Tim Knudsen underviser i forholdet mellem politiker og embedsmænd, regeringsarbejde og dansk forvaltningshistorie. Han er fast skribent i Kristeligt Dagblad og skriver også i bl.a. Information, hvor han netop i disse uger kommenterer valgkampen.

Med sit forsvar for frihedens filosofi viser Lars Tvede, at der løber et liberalt livssyn som en rød tråd fra antikkens græske bystater og frem til vore dages mest velstående og lykkeligste lande. Frie mennesker og frie markeder har været verdens vigtigste kilde til fred og fremskridt de seneste 2000 år. Dengang som nu blev landene rige, når de blev frie.

Men hvad betyder det egentlig at have friheden som forbillede? Ethvert land må afveje tre tilgange til politik: kollektivisme, konservatisme og liberalisme. Hvis man rammer den rette balance, blomstrer både staten, samværet og samhandlen til det fælles bedste. Men hvis et land rammer forkert, ender det som endnu et af historiens mange samfund, der først mistede pusten, siden gik i stå og til sidst gik under.

Den klassiske forståelse af magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende instans er blevet for gennemhullet til at fungere meningsfuldt, når vi skal analysere demokratiet som styreform. Mogens Herman Hansen giver sit bud på en bedre forståelse af, hvordan det moderne repræsentative demokrati fungerer: Vi skal vende tilbage til den ældre opfattelse af, at demokrati er en blandet forfatning.