Da der i sommeren 1870 udbrød krig mellem Tyskland og Frankrig, stod Danmark i landets mest kritiske situation siden krigen i 1864. Foråret 1870 havde i det hele taget været præget af stor politisk uro, og hvordan skulle man nu forholde sig til den nye krig? I denne bog tegner historiker Aage Friis et dybdegående billede af den politiske situation i Danmark i 1870 og beskriver de forskellige alliancer, neutralitetserklæringen og de konsekvenser, krigen i sidste ende fik — og ikke fik — for vores land.
Aage Friis (1870–1949) var historier og professor ved Københavns Universitet 1913–1935. Han var desuden medstifter af Det Radikale Venstre og rådgav i en årrække udenrigsministeriet i nordslesvigske spørgsmål. Op gennem 1930’erne ydede han en stor indsats for landflygtige intellektuelle. Han er forfatter til flere bøger om dansk historie.