Med udgangspunkt i sin status som både præst og fårehyrde har Kristian Ditlev Jensen skrevet en række fine og vedkommende essays, der med realisme fortæller om livet som fårehyrde med deraf følgende glæder og bekymringer kombineret med overvejelser af teologisk og kulturhistorisk karakter knyttet til fåreholdet og fåreflokken, at hyrde sine får, offerlammet og påskelammet.
Da Kristian Ditlev Jensen var sognepræst for Danmarks mest isolerede og forblæste menighed — nemlig for de cirka 130 menneske, der bor tre timers sejlads ude i rum sø på øen Anholt — realiserede han en livslang drøm. Han blev fårehyrde og fik sin egen bestand bestående af 30 Ertebøllefår.
I disse essays følger vi i hælene på pastoren — pastor betyder simpelthen også ”hyrde” — imens han passer sine får. Vi er med, imens han fodrer dem, imens han ordner deres klove og klipper deres uld, imens han trækker lam ud af moderdyret under læmningen, imens han slagter de unge væddere, imens han spiser lammekølle med hvidløg og rosmarin.
Fårene veksler imellem at være bondens husdyr, jødernes offer, de kristnes symbol for Jesus, højtidskød og helgen i én bevægelse. Først som sidst er fårene dog mest af alt hyrdens kærlighed. For båndet mellem hyrde og får er noget helt særligt. Denne bog viser, hvorfor en af menneskets allerførste måder at drive landbrug på stadig ikke bare er et arbejde, men en livsstil.
