”Hun slaar en Knytnæve i Bordet, hver Gang hun udsender en Roman … Det er med denne Bog lykkedes hende at skrive en Skæbneroman i stor Stil. Det koger i Hjernen, længe efter at man har læst den.” — Tom Kristensen i „Politiken“.
”Ifølge sin Helhed — Form og Indhold — er den afgjort et betydeligt Stykke Arbejde … Hun skælver hverken paa Haanden eller i Hjertet. Hun tilhører en Klasse Digtere, der i de nye Tider har Magt og Bifald: de afgjorte og autoritative.” — Hans Brix i „Dagens Nyheder“.
”Sjældent er en Forfatterinde trængt saa langt ned i det psykologiske som Hulda Lütken, i denne Bog heftigere end nogen Sinde før, som lidt af en kvindelig Dostojevski.” — Kai Flor i „Berlingske Aften“.
”Hulda Lütken er en barsk Fortællerinde … Man ser Forfatterinden for sig: sammenbidt, tænderskærende, forbitret og Blikket graadkvalt: et Menneske. Og er et Menneske ikke mere end en Roman?” — Frejlif Olsen i „Ekstrabladet“.
”Hun har den virkelige Kunstners Suverænitet … Hulda Lütkens Bog hører til dem, man husker. Hun er en saa betydelig Kunstner, at man som sagt tvinges ganske ind under hendes Herredømme.” — Richardt Gandrup i „Aarhuus Stiftstidende“.
