«Vi har fra det 13. århundredes første halvdel to ypperlige digte bevarede, et fransk og et tysk, der behandler sagnet om Aristoteles’ bedårelse hvert på sin vis, men dog med det fælles træk, at begge skildrer den unge skønhed med den mest åbenbare forelskelse og bestemt tager hendes og kærlighedens parti mod vrippen gammelmandsdyd og asketisk moralprædiken. Begge hører de til den middelalderlige digtnings bedste og elskværdigste frembringelser. Det tyske digt (Aristoteles og Fyllis) er anonymt; det franske har derimod en navngiven forfatter, Henri d’Andeli.»
Fr. Moth fortæller om middelalderen og den tidlige renæssances poetiske udlægninger af historierne om Aristoteles og Virgil, og hvordan de begge lod sig ydmyge for en ung kvindes skønheds skyld. Bogen dykker ned i de mange forskellige måder at skildre historierne om elskovens og kvindens magt til at gøre selv de klogeste gamle mænd til måbende tåber.
Claus Frederik Moth (1861–1930) var en dansk litteraturhistoriker, der blandt andet forskede i renæssancens og den tyske humanismes litteratur på latin. Han udgav flere bøger om ældre litteraturhistorie og store litterære og kulturelle skikkelser i europæiske historie.
