Stålhjerte

Stålet glimtede, idet Prof slog til mod de fortumlede officerer.

Vi fortsatte fremad bag ved limousinen.

”Ikke på vilkår,” sagde hun og rakte over og klappede sit underarmshylster.

Jeg satte mig ned ved siden af kølerumshullet.

Det var et lille rum – et par ryddede borde udstyret med computerterminaler var stillet op af en af væggene, og filkartoteker stod langs den anden.

Der var dog en mere enkel måde, hvorpå vi kunne være sikre på ikke at blive set.

”Man kan bruge farvede kridt på en tavle,” sagde han vredt, idet han satte ring om et ord: Kloaksystemet.

Hvis det skal ske, bliver Stålhjerte nødt til at blive væltet af menneskelige hænder.”

Abraham vinkede for at få os til at søge dækning bag kasserne.

Han studerer dem.”