«Fenjas og Menjas Møllesang kommer indenfra
i din Hjærne som søndermalende Stenlyd. Dit
Hoved skal blive Centret for Grottes Hvirvler af
Verdensstøv, for Fenjas og Menjas splintrende Kværn-
sang.»
Johannes V. Jensens digte rejser både i tid og rum, mellem fantastiske verdener og virkeligheden. Vi kommer med til Indien, hvor en fyrste ligger vågen og lytter til den farlige tiger, der lusker rundt udenfor, tilbage til Nordens svundne fortid og med Columbus til Amerika.
Bogen udkom første gang i 1906 og indeholder endvidere et udvalg oversættelser af Walt Whitmans digte fra engelsk til dansk.
Johannes Vilhelm Jensen (1873–1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen “Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter.
Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman “Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.
