En bog om mirakler

i vores kræftstøttegruppe, hvor vi var i færd med at præsentere os. Da det blev min tur, sagde alle, inden jeg kunne få et ord frem: „Jamen, du har ikke kræft.“
Jeg lærte også at lytte til mine patienter og foretage en biopsi eller yderligere undersøgelser, når de bad om det. Selv om deres mammografi var normal, vidste de på grundlag af deres intuition eller en drøm, at der var noget galt.
Jeg vil gerne have, at folk bliver „respants“, en

måde), at jeg aldrig har følt mig så forbundet med det guddommelige som nu.
Børnebviskeren