“Sprogets luner” er en samling af nogle af Knud Hjortøs vigtigste filologiske tekster. “Sprogets luner” behandler både konkrete sproglige problemstillinger omkring bestemte ord og mere overordnede overvejelser om for eksempel høflighed i sproget, komiske ord, og hvad der afgør, om noget er godt eller dårligt dansk. Knud Hjortøs store kendskab til og forståelse for sproget er ikke bare et resultat af et langt forfatterskab med den øvelse og erfaring, der følger med, men også af hans grundige studier af det danske sprog på universitetet.
Den danske forfatter Knud Hjortø (1869–1931) blev født ind i en bondeslægt, men begyndte tidligt at dyrke sin interesse for kultur og litteratur. Han studerede filologi, boede et par år i Paris og blev senere lærer på seminariet i Vordingborg. Han debuterede som forfatter med bogen “Syner” i 1899, som fulgtes op af en lang række romaner og novellesamlinger. Selvom Knud Hjortø ikke opnåede stor berømmelse på sin egen tid, er hans bøger senere blev bredt anerkendt for deres udprægede originalitet og spændende menneskeskildringer.
