«Mellem Antonio og hans svigerinde tog det ene ord det andet, og for at give sine ord vægt hentede han sit gevær, hvilket ikke er usædvanligt på Sicilia, men da svigerinden mod forventning stadig havde et par ord at skulle have sagt, skød han hende og hendes lille datter. De blev begge hårdt sårede. […] Siciliansk vandvid. Siciliansk logik.
Stedet er det folkelige kvarter ved Via Plaja i den dunkle by Satania et halvt hundrede kilometer borte. To brødre, Salvatore og Michele Napoli, kommer i svært skænderi med to andre yngre mænd, Salvatore Santagiti og Giuseppe Guzzetta, og da ordene i den grad har taget hinanden at de er helt sluppet op, henter alle fire deres geværer […] Når lidenskaberne raser og skuddene knalder kan sicilianere virkelig ikke tage hensyn til kvinder og mindreårige. De fire skydeglade nægter at udtale sig om hvorfor de kom op at skændes, så der er frit spillerum for avisredaktørers fantasi. […] Siciliansk vanvid. Siciliansk stolthed.»
I “Sicilianske billeder” væver forfatter Hans Lyngby Jepsen en sansespækket, absurd og humoristisk litterær-gobelin over Sicilien, dens folk og historie.
Hans Lyngby Jepsen (1920–2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.
I perioden 1964–88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland.
Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.
