«Farvel til våbnene» er delvis skrevet over Hemingways egne oplevelser som ambulancefører på den italienske front. Den amerikanske løjtnant Frederic Henry møder den engelske sygeplejerske, Cathrine Barkley, og da Henry bliver såret kommer de ved et tilfælde til at være på det samme hospital i Milano. Her oplever de en fantastisk tid sammen, hvor de kan nyde livet og hinanden (i hemmelighed). Det bliver den diametrale modsætning af forholdene i krigen. Henry skal dog tilbage til fronten, men da de må trække sig tilbage opstår der nærmest anarki i den italienske hær og officererne er i fare for at blive henrettet. Det er takken for at have tjent et andet land, og Henry må flygte med miss Barkley til Schweiz.
Der er helt klart et ønske om at sige farvel til krig, våben, død og ødelæggelse. I bogen er der en gennemgående afmagt overfor hvorfor man kæmper. Man ved ikke hvor længe det skal vare og hele situationen er ekstremt utilfredsstillende for de involverede.
Det er en mesterligt skrevet roman om krigens forfærdelige verden, hvor man ikke ved hvem der er ven eller fjende. Men samtidig er det en livsglad fortælling om hvordan man alligevel klarer sig.
«Vor tids fineste kærlighedsroman»
— Tom Kristensen
«Farvel til våbnene er stadig den bedste, den allerbedste krigsbog i sin art og sin genre: Kærlighedshistorie og roman. Den har blandt andet den fordel, at man tror på den kærlighed, han fortæller om, og derfor tager Hemingways roman os om hjertet.»
— Berlingske Aftenavis
Ernest Hemingway (1899 — 1961) f. i Oak Park i Chicago, Illinois. Hemingway var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.
