I “Sparegris og julemand” giver forfatter og digter Lise Sørensen sit besyv med i diskussionen omkring nedskæringerne i kulturlivet i slutningen af 1960'erne og midt 1970'erne. Nedskæringer, der både ramte Danmarks Radio, folkebibliotekerne, kunsten og daginstitutionerne.
I værket stiller Lise Sørensen spørgsmålstegn ved, om denne frigørelse af midler vil resultere i et mere fattigt samfund på længere sigt.
Lise Sørensen (1926–2004), født Louise Nathalie Sørensen, var en dansk forfatter. Hun havde sin digteriske debut allerede som 17-årig, da hun fik optaget et enkelt digt i poesitidsskriftet “Vild Hvede”. I 1946 udkom hendes første digtsamling «Rodløs”, og i 1948 debuterede hun som prosaist med novellesamlingen “Goddag, Lisbeth.”
Fra 1956 fulgte en række bøger og digtsamlinger, hvor kvindesag og søstersolidaritet er genkommende temaer.
