Fyrre år, to blodpropper og en depression har det taget den midaldrende hovedperson i romanen SIDSTE VERS at forstå, at minder kan være skræmmende. Alligevel beslutter han sig for at gå hovedkulds ind i dem. Han rejser tilbage til sin familie, til sin hjemstavn, og vi følger ham på rejser til fjerne lande, hvor han løber på mildest talt fremmedartede personer. Det, han oplever undervejs, er ikke blot sindsoprivende, det ændrer fuldstændig hans opfattelse af sig selv. Spørgsmålet er blot, hvordan han skal udleve sin nye indsigt.
