Glas og aske

Året er 1884. Lili fødes ind i en velhavende familie i Alsace, som efter at have været fransk i flere århundreder, på det tidspunkt indlemmes i Tyskland. Lilis barndom og opvækst har været lys og lykkelig, men da hendes far pludselig dør, og 1. Verdenskrig nærmer sig, ændres hendes liv drastisk. Hun indgår et fornuftægteskab med faderens ven Ernest og flytter med ham til Wien, opsat på og opfyldt af drømmen om et nyt og bedre liv. Men ægteskabet bliver ikke, som hun havde tænkt sig, og efter en stor tragedie forlader Lili Ernst.
Nutidshistorien: Efter næsten tyve år rejser den svenske journalist Amanda tilbage til Wien, hvor hun som ganske ung en overgang var gift med Jacob. Den konkrete anledning er, at hun har arvet en ring efter Lili — en ring, som kan spores tilbage til både den russiske revolution og til nazisternes fangelejre. Amanda efterforsker ringens historie, og ud af dette vokser historien om en usædvanlig kvindes dramatiske liv. Det står klart, at Lili har levet et liv med både stor sorg og stor kærlighed. Hun har oplevet både nød og stor velstand, i krigens skygge såvel som i fredstid. Amanda sporer sig ind på den hemmelighed, Lili har båret på hele livet.
Kort før 2. Verdenskrig møder Lili til et selskab på en ambassade i Berlin sin kommende mand. Sammen med ham forlader hun et Europa i frit fald, betændt af mellemkrigstidens konflikter, og tager til Amerika.
I sin søgen efter Lili og hendes historie konfronteres Amanda ubønhørligt med sin egen smertefulde fortid og tvinges til at kigge nærmere på de valg, hun har truffet gennem sit eget liv.
«Den svenske forfatter blev »årets debutant« i Sverige i 2010 og fortjener det for en opslugende, velskrevet roman.»
— Berlingske
«Sjældent har jeg læst en bog, der har sat så mange tanker i gang som denne. Ann Syréhn Tomasevic får slutningen til at gå op i en højere enhed og binder på smuk vis fortid og nutid sammen i en fortælling, der bliver uforglemmelig. Debutroman fra Ann Syréhn Tomasevic. Forhåbentlig kommer vi til at høre meget mere til hende.»
— Litteratursiden