Filosofiprofessor Harald Høffdings afhandling fra 1923 undersøger begrebet analogi. Han udforsker blandt andet begrebet analogiers betydning for den menneskelige erkendelse. Bogen er en fortsættelse af de undersøgelser, som Harald Høffding tog hul på i “Den menneskelige tanke” i 1910 og uddybede i “Totalitet som kategori” i 1917 og “Relation som kategori” i 1920. “Begrebet analogi” kan imidlertid sagtens læses uafhængigt af de tidligere værker.
Harald Høffding (1843–1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns— og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.
