Kejserinde Eugénie (1826–1920) blev ikke blot Frankrigs sidste kejserinde, hun var også en af landets mest bemærkelsesværdige og intelligente monarker. Ægteskabet med Napoleon III var ulykkeligt, men mandens utroskab fik hende til at dreje sin opmærksomhed mod politik, som hun viste sig at have et stort talent for. Også efter kejserrigets fald i 1870 og hendes mands død i 1873 vedblev hun at spille en rolle i samfundet omkring sig. I sit eksil i England indrettede hun sin store landejendom til sygehjem for de sårede soldater i første verdenskrig, ligesom hendes interesse for politik forblev stærk hele livet igennem.
Octave Aubrys biografi skriver sig ind under huden på denne spændende historiske skikkelse, der på mange måder overstrålede sin ægtemand, der skaffede hende pladsen på tronen. Bogen udkom oprindeligt i 1938.
Octave Aubry (1881–1946) var en fransk forfatter og historiker. Allerede i en ung alder var Aubry interesseret i historie, og det er særligt denne interesse, som hans forfatterskab bærer præg af. Alligevel fik Aubry sin litterære debut med digtsamlingen «De l’amour, de l’ironie, de la Pitié" (1904). Dog fylder fascinationen for historie størstedelen af hans forfatterskab med titler såsom “Napoleons privatliv” (1939) og «Kejserinde Eugénie” (1931).
