”Hjerteløberen” er verdens mærkeligste krimi. Der er intet mord, ingen offer, ingen gerningsmand, ingen sag. Tværtimod. En kvinde er blevet genoplivet efter at have fået hjertestop under en løbetur i Hareskoven. Men af hvem? Hvem er ’den gode gerningsmand’? Hjerteløberen? Og hvem er kvinden? Og hvorfor er også hun væk? Er hun bare løbet videre, i skoven, i livet?
”Respawn,” siger kriminalkommissær Thomas Lauritzens søn, Viktor. ”Det hedder det i computerspil. Når en figur får nyt liv.”
”Nåh…”
Der er tilsyneladende ikke foregået noget kriminelt, men derimod en heroisk gerning. Kvinden er ikke blevet myrdet, men derimod genoplivet.
Trods dette kan Thomas Lauritzen ikke slippe sagen. Ikke-sagen. Til stor morskab for hans kollegaer, som mener, at det måske har slået klik for politikommissæren. Fordi han bare sidder derhjemme foran sine akvariefisk og beskæftiger sig med en ikke-sag. Også hans kone, Elisabeth, mener, han bør bruge sin tid på at finde nogle rigtige bad guys. ’Dem er der så rigelige af…’
Men Thomas Lauritzen vedbliver med at forfølge sagen (ikke-sagen). Der er noget fishy over det hele. Og langsomt begynder ikke-sagen at udvikle sig til en egentlig sag, ja, en gigasag, som truer med at skandalisere Gunnar Rasmussen — lederen af De Konservative, samt blå bloks bud på en statsminister efter næste valg. Han har tilsyneladende ikke alene haft et seksuelt forhold til et menigt partimedlem, men også udsat hende for vold. I en bankboks finder Thomas Lauritzen en selfie af et forslået ansigt, samt en truende lydfil.
Men da Thomas Lauritzen endelig kommer til bunds i mysteriet om den genoplivede kvinde i Hareskoven, lægges sagen død. En ordre fra øverste sted. Mega-sagen bliver igen til en ikke-sag og kan ikke — trods ihærdige forsøg fra Thomas Lauritzens side — genoplives.
Modsat kvinden på skovstien…
