Artemis Fowl 7 – Atlantiskomplekset

På Foalys ryg stønnede Artemis og rørte på sig. Butler klappede ham på skulderen.

“Sov du bare videre, unge mand. Der er ingen grund til at vågne nu.”

Hvor stor respekt Butler end havde for Artemis’ evner, kunne han ikke forestille sig, hvordan de skulle kunne hjælpe i denne situation, især ikke med den blussende rune, der var brændt ind i hans hals.

Jeg kan godt lide den laser,” sagde Turnball og jonglerede med runepennen. “Lad os prøve den på en til. Bed botten lukke unge Fowl ud af hans boble, Unix. Det bliver sjovt at have et tamt geni.”

Unix trak fingeren hen over den trykfølsomme skærm, og Artemis faldt gispende på gulvet som en fisk på land.

“Jeg er på en lang, flad afsats på kanten af graven,” sagde han lavmælt af skræk for at tilkalde eventuelle vibrationsfølsomme skabninger som for eksempel hajer.

Han blev klar over, at blæksprutten havde smidt ham fra sig i en rede af en s

Koboi,” mumlede Artemis nedslået, da han så logoet. Selv en person, der ikke var besat af varsler, ville blive lidt trist over at se sin nemesis’ signatur præget i den dragt, der skulle redde hans liv. “Det er ikke opløftende.”

“Det er ikke meningen, du skal løftes op,” sagde Foaly og sænkede den gennemsigtige hjelmboble. “Det er meningen, du skal stabiliseres.”

“Jeg er ret sikker på, at

Over Atlanterhavet, to timer tidligere
“Det her er såmænd ikke noget dårligt skib,” sagde Smulder Muldwerfer og trykkede på et par knapper i lejesoldaternes stjålne skib bare for at se, hvad de kunne. Da en af dem lod indholdet af kloakrensningstanken dumpe ned på en uskyldig skotsk dybhavstrawler under dem, besluttede dværgen at holde op med at trykke.

Kapitel 8
Randomisering

Artemis Fowls hjerne, få sekunder for Holly Short skyder ham for anden gang
Artemis observerede og overvejede inde i sin egen hjernes aflukke og fulgte begivenhederne gennem den minerede væg i sit virtuelle kontor. Scenarioet var interessant, faktisk fascinerende, og det var lige ved at distrahere ham fra hans egne problemer. Nogen havde sat sig for at kapre Foalys Marssonde og sende den direkte mod Atlantis. Og det kunne ikke være et tilfælde, at sonden var standset op i

Utroligt, hvad folk vil gøre for at undgå skyldfølelse, tænkte Turnball og fulgte efter Vishby gennem døren og indåndede sin første frie genbrugsluft i årevis.

er det, søde?” spurgte Orion, som lige var kommet sig over mavepusteren.

Holly besvarede spørgsmålet med et nyt. “Ville du gøre alt for mig, Orion?”

Drengens ansigt lyste ligefrem op. “Naturligvis. Lige hvad det skal være.”

“Luk øjnene og tæl til ti.”

Orion var skuffet. “Hvad? Ingen bedrifter? Ikke engang en drage, der skal slås ihjel?”

smide ballasten er normalt en automatisk reaktion, som udløses, når hjertefrekvensen kommer op over to hundrede slag i minuttet, hvilket skete for Cruik i det øjeblik, hvor Butler ville vide, om Cruik havde prøvet at skyde hans søster. På dette tidspunkt mistede Cruik stort set al kontrol over sine kropslige funktioner og nåede kun lige at skrige “Ingen hjernebid”, inden hans krop bestemte sig for at smide ballasten og bruge den deraf fø

Kapitel 6
Smid ballasten

Dybet, Atlantis, nu
Fange nr. 42 tjekkede NIS’ officielle hjemmeside og morede sig over at se, at han ikke længere stod på listen over de ti farligste forbrydere.

De har glemt, hvad jeg har gjort, tænkte han med en vis tilfredshed. Hvilket var præcis, hvad jeg havde planlagt.

Turnball sendte en hurtig v-mail til Leonor, en af de dusinvis, han daglig sendte.

Gør dig klar til at rejse, skat. Jeg er snart hos dig.

Han ventede åndeløs på svaret, og det kom inden længe. To små ord.