“Det kan jeg desværre ikke. Garrow venter mig,” sagde Eragon og bandt rygsækken til.
Viktoriya Pastarushar citeratför 4 år sedan
Saphira brølede af smerte og krængede forover, så fødderne slap jorden. Hendes vinger foldede sig ud for at hindre dem i at styrte, mens hun svajede vildt til den ene side, så den højre vingespids skrabede mod jorden.
Viktoriya Pastarushar citeratför 4 år sedan
Orik samlede de resterende genstande op fra jorden.
Viktoriya Pastarushar citeratför 4 år sedan
Skyggerne bliver lange
Viktoriya Pastarushar citeratför 4 år sedan
Ensomheden skyllede med ét gennem Eragon på trods af Saphiras tilstedeværelse.
Viktoriya Pastarushar citeratför 4 år sedan
Velsign barnet, Argetlam
Viktoriya Pastarushar citeratför 4 år sedan
Murtagh stivnede, hans ansigt blev så hårdt som jern, hans næver knyttedes, hans halsmuskler spændtes.
Viktoriya Pastarushar citeratför 4 år sedan
Sent på formiddagen, efter at de var styret uden om en særligt bred bjergudløber, fik Eragon øje på en snæver dal, skåret ind i bagsiden på den.