Det vil nok være at tage munden for fuld at kalde byen Slemslev for verdens navle. Måske en leverplet? Vi støder på mange spændende personer i Slemslev. Pastoren giver os indblik i sine filosofiske tanker om kristendommen. Bakkelas, Lille Verner, Perletand og bedstemor Ejner leder landet fra kroen. Godt deres cirkulære ikke kommer i cirkulation. Farfar som trykker plejehjemslederens hånd så hårdt goddag, at hun tror, hun må sige farvel til den. Drengene Klaus og Kaj, som ved, at handling skaber oplevelser.
Vi lærer dem og mange andre af Slemslevs indbyggere at kende. I hvert kapitel, der i sig selv er en afsluttet fortælling, træder en ny, farverig skikkelse læseren i møde. Det er bekendtskaber, man sent glemmer.
Uddrag af bogen:
Den glubske appetit og den stærke tørst efter god vin havde sat sine spor på pastoren. Når Thyesen skulle gennem den lille åbning i kirken, havde han altid kalk på ærmerne.
Den gamle proprietær Mikkelsen, der nød at drille Thyesen, sagde til Thyesen, at han havde hørt om kamelen og nåleøjet, men det var først, da han så miraklet, at pastoren klemte sig gennem den lille åbning til prædikestolen, at han for alvor blev troende. Pastoren brød sig ikke om at høre proprietær Mikkelsens respektløse åbenbaringer, men forsøgte at beherske sig. Pastoren, der jo om nogen burde havde lært, at man skal tilgive sin næste, tænkte for sig selv, at han ville springe over Mikkelsen og tilgive den næste.
Om forfatteren:
Per Larsen Andersen (f. 1959) arbejdede som ung i Australien på turistvisum. Bare rolig. De, som så forfatteren arbejde, var ikke i tvivl om, at han var på ferie. Modsætninger mødes – forfatterens kone er sød. Til daglig arbejder han i “Krasmusnollikeskoven” – en skov der er så sjov og dejlig, at han var nødt til at skrive en børnebog af samme navn om den.
