Er det virkelig muligt at glemme alt? Hun, pigen uden navn, ved i hvert fald ikke, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra. Det er, som om hun er kommet ud af ingenting. Hun ved kun, at hun vågner op i en skov, hun ikke kender, og hun mærker, at hun er bange. Langt borte kan hun høre mænd, der råber dæmpet til hinanden. Er de efter hende? Hun er nødt til at flygte, væk fra mændene og den rædsel, der fylder hende. Hun halvt kravler og halvt løber gennem underskoven. Hun kan høre, at de nu kommer fra hver sin side, og så … i næste nu støder hun ind i en høj mur. Det eneste, hun kan gøre, er at kravle over den. Med besvær lykkedes det. Hun nærmest falder ned på jorden på den anden side af muren. Hun befinder sig i en kæmpestor have, bagerst i haven står et hus, der mere ligner en gammel borg. I næste nu opdager hun, at hun ikke længere er alene. En gammel kone i den mærkeligste påklædning og en menneskelignende robot står og kigger på hende. Hvem er de? Ven eller fjende?
