Broder Jacob

broderens øjne og alt blev til Jeg og Jeg og Jeg. Hvis man nu helt afskaffede dette Jeg? Og alle mennesker indså at kun ved at blive et Vi kunne mennesket rejse sig på ny, uden frygt for det store Ingenting der var der før Gud skabte verden.

vores skrifter har det med at dukke op de mærkeligste steder.

Når nord kan blive øst, må også fornemmelsen for tid og fortid forsvinde.

Her er der kun fire trin op til toppen af templet, og pludselig slår det broder Jacob hvorfor det onde i den grad kunne få frit spillerum i Tenochtitlán at indianerne på tegningen, uden individuelle træk, slet ikke ved hvad de gør, ja nærmest ser ud som handler de i uskyld: her er intet perspektiv.

elv den magiske indflydelse fra Sainte Foy i Conques, og j

dem i hovedet på hinanden mens naturen omkring dem er revnende ligeglad, katten fortsætter med at slikke sin mælk, og dådyret springer gennem skoven. Hvorfor står vi op?

spørger dig, broder Juan de Gaona, hvad skal vi med politik når den bliver mål og ikke middel?

mens jeg til ingen verdens nytte skrev min sikkert nu helt forsvundne krønike om gråbrødrenes uddrivelse fra Dacia.

håbede at Frankrig blev det land der sejlede Europa frelst mellem Skylla og Karybdis med Marguerite d’Angoulême, kongens egen sø

gode Intet Sted skal blive morgendagens Europa, og han vil gøre sit til at også Danmark bliver en del af dette sted, om så labyrinten fra Notre-Dame de Chartres bliver ved med at vide sig ud og han som broder Jacobus Johannis skal kravle hele vejen hjem.