«Navnet Sagaøen, en art kælenavn til minde om det islandske folks største åndsbedrift og eneste varige indsats i verdenskulturen, fremkalder hos de fleste rent umiddelbart indtrykket af et liv og en tid, som ligger vore dage uendeligt fjernt, noget med Odin og oldtid og eddaskumring. Og så blev Island dog først fundet og befolket og sagaerne oplevet og genoplevet og nedskrevet i den sene middelalder, kun en lille smule længere tilbage end midtvejs i vor tidsregning, således at Island er det sidst bebyggede europæiske land og islændingene det yngste europæiske folk.»
Den islandske forfatter Gunnar Gunnarsson fortæller om de mange aspekter af sit fødeland, Island, og dets korte, men begivenhedsrige historie. Vi hører om den første opdagelse af landet, om de berømte islandske sagaer, kirkens rolle på øen og den lange kamp for selvstændighed.
Gunnar Gunnarsson (1889–1975) var en islandsk forfatter, digter og skuespilforfatter, der hovedsageligt skrev på dansk. Han er mest kendt for romanerne «Borgslægtens historie», «Kirken på bjerget» og “Svartfugl”. Han var nomineret til Nobelprisen seks gange i løbet af sit liv, men han modtog den aldrig. Alligevel fremstår Gunnar Gunnarsson som en af Islands største forfattere nogensinde.