Six of Crows 1 – Kragens kald

„Fint. Men hvis Pekka Rollins slår os alle sammen ihjel, så vil jeg sørge for, at Wylans spøgelse lærer mit spøgelse at spille fløjte, så jeg kan chikanere dit spøgelse som ind i helvede.“

Brekker smilede finurligt. „Så hyrer jeg Matthias’ spøgelse til at give dit spøgelse nogle tæsk.“

„Mit spøgelse vil ikke omgås dit,“

kvarter havde han opholdt sig ved de sydøstlige mure om haven i et forsøg på at finde på noget kløgtigt og romantisk at sige til Anya.

Hvis bare Anyas øjne havde været blå som skovsøer eller grønne som smaragder. Men de var

Isfortet, ikke? Det umulige kup? Tæt på at dø? Tre millioner kruge, der venter på dig i Ketterdam?“
Kaz blinkede, og hans blik blev atter klart. „Fire millioner.“

Han greb fat i kæden, hængte sig i den, brugte al sin vægt til at lægge tryk på leddet. Wylan gjorde det samme, og i et kort øjeblik hang de der og hev i kæden som et par vanvittige egern, der ikke havde lært at klatre.

„Har han bestjålet dig?“ spurgte Doughty vantro.
Ingen slog Pekka Rollins. De vovede ikke forsøget. Men det gjorde Brekker, og Rollins funderede over, om det mon kun var begyndelsen.
„Doughty,“ sagde han, „jeg tror, vi må bede en bøn for Jan Van Eck.“
„Tror du, Brekker kan slå ham?“
„Det er et skud i tågen, men hvis ikke handelsmanden passer på, tror jeg, han vil ende i galgen, og det bliver Brekker, der strammer løkken.

„Van Eck vil slå jer ud.“
„Der er andre, som har prøvet, og jeg bliver på en eller anden måde ved med at vende tilbage fra de døde.“

„Goddag, Brekker,“ havde Rollins sagt, „er du kommet for at hovere?“
„Ikke just. Ved du, hvem jeg er?“
Rollins havde trukket på skuldrene. „Selvfølgelig, du er den lille skiderik, der bliver ved med at stjæle mine kunder.“

En idé tog form bagerst i hans hjerne, det var en kløen, en fornemmelse. Det var ikke en plan, men det kunne være begyndelsen på en. Han kunne se omridset af den – umulig, hul i hovedet, og den krævede en absurd mængde kontanter.
„Han smeder rænker,“ mumlede Jesper.
„Afgjort,“ nikkede Wylan.

Når magten skifter hænder, er der altid nogen, som lider.“
„Når profitten skifter hænder,“ gav Jesper igen.
Van Eck så munter ud. „Er det ikke én og samme ting?“

Tillykke. Jeres land takker jer.
Ordene gav ham en underlig fornemmelse i brystet, men han lo og sagde: „Så længe mit land betaler i cool cash. Ved Rådet, at videnskabsmanden er død?“