Jeg går blandt legende bølger
På en strand i solens sidste skær
Der bader himlen i blodrøde stænk
En symfoni af ufattelige lysvæld
Gennem dem skimtes evigheden
Sandet er skyggekoldt under fode
Det knaser som rimfrossent græs
Et glimt af min elskede vinter
I sommerens ustadige varmeflimmer
Kærlighed, tænker jeg, gives til dem
Som ønsker at komme fri af ensomhed
Jeg ånder ensomhed som havfrisk luft
Og drikker den som gudernes nektar
Jeg går blandt syngende bølger
På en strand i månens klare skær
Der hyller havet i glitrende krystal
En sirenesang som et tidløst ekko
Pludselig istemmer evigheden.
Om forfatteren
Anne Sofie Mørk Jessen er en ung digter, hvis tekster har baggrund i et liv domineret af sorg og glæde på skift. Hun er inspireret af en bred vifte af danske digtere fra Oehlenschläger til Søren Ulrik Thomsen. Hendes digte har primært toner af melankoli og mørke, med undertoner af håb og ensomhed.
