Hvidt støv – De døde vågner

Solen er ved at forsvinde om på den anden side af huset, men sveden pibler alligevel frem på min pande.

Det ved jeg jo godt. Nu har vi en chance for at gøre det rigtige.

„Det kan I ikke mene …“ Jeg spekulerer på, om der er en måde at få dem væk på, der ikke indbefatter at dolke dem i hovedet.

Jeg kigger på Filip, Rose og Palina.

Men …“ siger han. „Vi er altså alle tre født lige før nedslaget.“

Ulykken fik hende til at indse, hvor skrøbeligt livet er, at det er en gave, at jeg er et mirakel!“

„Min mor arbejdede som filmklipper,“ siger Palina tålmodigt.

Jeg har bare aldrig tænkt over, at det var Palinas mor, der

sætter sig ned med rank ryg og

Jeg begynder at gå ovenpå.