«Den 11. november 1917 blev jeg såret i Orneslugten. I daggryet havde jeg fjernet mig fra understanden for at finde et granathul med nogenlunde rent vand i for at vaske mig og skrubbe mit kogekar. Jeg hørte lige skuddet af en salve med franskmændenes små feltkanoner, og næsten i samme nu kom de susende om ørerne på mig, en granat slog ned 5–6 meter fra mig, den sprang, og jeg mærkede et hårdt slag som af et stykke træ på højre side af overkroppen og hovedet med det resultat, at jeg trimlede om. Jeg var dog hurtigt på benene igen og følte rundt på mig, om lemmerne var i behold. Højre arm blev hængende slap ned, også når jeg prøvede at løfte den, og mit højre ærme var blodigt. Med venstre arm løftede jeg den højre op til brystet og styrtede tilbage og ned ad trappen, idet jeg råbte: `Jeg er såret´.»
Sådan skriver en af de op mod 30.000 sønderjyder, der deltog i 1. verdenskrig på tysk side. Sønderjylland havde været tysk siden nederlaget i 1864, og det betød, at de unge danske mænd i regionen blev indrulleret i kejserens hær. 6.000 af dem mistede livet for en sag, der ikke var deres.
Foreningen af dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere 1914–18 (DSK) samlede i perioden 1941–1972 vidnesbyrd fra disse unge mænd. Det blev til mere end 600 både dramatiske og hjerteskærende historier fra fronten. Denne udgivelse rummer en af de beretninger, der blev trykt i DSK‘s årbog fra 1970.
Samtlige beretninger fra årbøgerne er udgivet som e-bøger under serienavnet "Øjenvidner 1914–1918".
