da
Böcker
W.G. Sebald

Saturns ringe

En rejseskildring af en helt særlig slags. En uophørlig blanding af fiktion selvbiografi og historie. En rejse til fods gennem det engelske grevskab Suffolk et tyndt befolket stribe land langs den engelske østkyst men samtidig en opdagelsesrejse gennem Englands imperiale fortid.

I august en måned der siden tidernes morgen skal have været under indflydelse af Saturn vandrer Sebald gennem det violette hedelandskab. Han besøger forfaldne landslotte taler med gamle godsejere og kommer på sin vej igen og igen på sporet af højst underfundige og sælsomme historier.

Saturns ringe transporterer læseren vidt omkring og gennem mange tider. Forfatteren fortæller om de victorianske slottes storhedstid beretter om rovdriften på Congo bevidnet af Joseph Conrad sporer den europæiske silkehandel tilbage til Kina. Sebald følger også i fodsporene på den ødelæggelse som mennesket har bragt over sig selv. Klart og præcist fører han protokol over de stille katastrofer som menneskets voldsomme indgriben har forrettet i disse afsidesliggende egne. I sidste instans forvandler fodrejsen sig til en rejse gennem kulturens og naturens forfaldshistorie.

W.G. Sebald (1944–2001) var krigsbarn født i Bayern. Efter studier i Schweiz og England valgte Sebald at bosætte sig fast i England hvor han underviste i sprog og litteratur ved universitetet i Norwich. Fra 1990 begyndte hans bøger at udkomme på såvel tysk som engelsk. Ved sin død (i en trafikulykke) som 57-årig blev han af mange betragtet som en mulig kandidat til nobelprisen i litteratur.

På dansk er hidtil udgivet De udvandrede (1995) og Austerlitz (2003). Saturns ringe efterfølges i foråret 2012 af endnu et mesterværk af W.G. Sebald på dansk: Højde.Skræk (Schwindel.Gefühle).
347 trycksidor
Ursprunglig publicering
2017
Utgivningsår
2017
Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎

Intryck

  • Denis Gorovdelade ett intryckför 7 år sedan
    👍Värt att läsa
    🔮Oanat djup
    💡Lärde mig mycket
    🚀Sidvändare

    Пронзительно до глубины души.

Citat

  • metteovehar citeratför 2 år sedan
    dage og uger vrider man sin hjerne uden resultat, og hvis nogen fandt på at spørge, ville man kunne sige, at man blev ved med at skrive af ren vane, af trang til selvhævdelse, fordi man ikke havde evner til andet eller af ægte undren over livet, af kærlighed til sandheden, af fortvivlelse eller forfærdelse, med samme ret som at grunden var den, at skriveriet gjorde én klogere eller mere vanvittig. Måske taber vi alle vores virkelighedsfornemmelse i samme grad, som vi bygger videre på vort eget arbejde, og måske er det grunden til, at vi forveksler vore mentale konstruktioners øgede kompleksitet med et fremskridt i erkendelse, samtidig med at vi dog allerede fornemmer, at det er de ting, der ikke kan måles og vejes, der bestemmer vor bane gennem livet.
  • metteovehar citeratför 2 år sedan
    den første lysende kærte til de elegante lygter, hvis skær omkransede det attende århundreders borggårde, og fra disse lygters bløde lys til det uvirkelige skin fra de kalciumlamper, der står langs de belgiske motorveje, har det handlet om forbrænding. Forbrænding er det skjulte princip bag hver eneste kunstgenstand, vi frembringer. Tilvirkningen af en fiskekrog, fremstillingen af en kinesisk kop eller produktionen af et fjernsynsprogram, alle er de afhængige af samme forbrændingsproces. Ligesom vore kroppe og vore ønsker er de maskiner, vi har udtænkt, i besiddelse af et hjerte, der gradvis bliver reduceret til ulmende aske. Fra de tidligste tider har den menneskelige civilisation ikke været andet end en fremmedartet gløden, der time for time er blevet stadig mere intens, og om hvilken ingen kan sige, hvornår den vil begynde at aftage, og hvornår den helt vil forsvinde.
  • Birgitte Nauerbyhar citeratför 4 år sedan
    Hvilket teater er dette, hvor vi både er forfatter, skuespiller, instruktør, scenograf og publikum?

I bokhyllorna

fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)