Christine ligger på hospitalet med en sygdom, som længe ikke har ladet sig diagnosticere. Hun er glad for familien og vennernes bekymrede besøg, men hun kredser mest om sig selv. Bl.a. om Holger, som hun har forladt, og om en traumatisk episode i hendes barndom. Mest af alt er hendes tanker beskæftiget med det barn, hun ikke kan være hos, mens hun er indlagt. Hun tænker på graviditeten og på ture og samtaler, de har haft sammen.
