ler mig umaadeligt heldig, for overalt findes der Mennesker, som sygner hen i en fortvivlet Længsel uden Haab. Vi har Kærlighed som Livets Begyndelse og Afslutning, Vilhelm. Kærligheden er Livets inderste Mening, Kærlighed er et Kloster for Sjælen og et Sygehus for vores Uro.
Nu er jeg nødt til at gaa hen og arbejde, men Brevet her kommer med mig. Jeg omfavner dig varmt i mine Tanker, jeg føler mig umaadeligt glad og rig.
Din kære Ven,
Agnes