1848 bragte enevældens fald til Danmark. Og i forlængelse af en dyb krise i Europas industrielle centre også debatten om de arbejdsløse. I Paris diskuterede revolutionære arbejdere “retten til arbejde” som en universel menneskerettighed, og i den københavnske avisverden kunne man læse om lignende krav. Andre fikspunkter i arbejdsløshedsdebattens historie er tiden op til vedtagelsen af den første lov om anerkendte arbejdsløshedskasser i 1907, 1930'ernes hårde krise, befrielsessommeren 1945 og velfærdsstatens revision af arbejdsløshedslovgivningen i 1967. Krisen efter 1973 gav debatten en renæssance, og debatten var endnu ikke døet hen ved midten af 1990'erne.
Bogen formidler et overblik over, hvordan de toneangivende danske aviser behandlede temaet «de arbejdsløse» igennem denne periode på 150 år – i gode, mindre gode og rent ud forfærdelige år.
Undervejs vil det fremstå, hvilke skiftende argumenter de enkelte aviser kørte i stilling i forhold til emnet.
