bookmate game
Lene Kaaberbøl

Vildheks 2: Viridians blod

Berätta för mig när boken läggs till
För att kunna läsa den här boken överför filer i EPUB- eller FB2-format till Bookmate. Hur laddar jag upp en bok?
“Du bliver nødt til det! Der er ingen andre der kan. Eller vil.”

Vildheksen Shanaia er fortvivlet og hårdt såret, og det hun beder Clara om at gøre, er livsfarligt. Clara vil helst sige nej — men det får hun ikke lov til …

”Viridians blod” er anden bog i serien om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve som vildheks i en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.

Bogens omslag og vignetter er tegnet af Anders Walter.
Den här boken är inte tillgänglig just nu
148 trycksidor
Upphovsrättsinnehavare
Forlaget Alvilda
Ursprunglig publicering
2011
Utgivningsår
2011
Har du redan läst den? Vad tycker du om den?
👍👎

Intryck

  • Karsten Bjerrum Refsgårddelade ett intryckför 7 år sedan
    🚀Sidvändare

    En rigtig rigtig rigtig spændende og god bog. Fernanda 7 år og Olympia 12 år + mor

  • Kenneth Bo Olsendelade ett intryckför 6 år sedan
    🌴Kiosklitteratur
    🚀Sidvändare

    👍🏼❤️

  • Marianne Heilskov Sørensendelade ett intryckför 7 år sedan
    💀Kuslig
    🔮Oanat djup
    💡Lärde mig mycket
    🎯Givande
    🚀Sidvändare
    😄Hysteriskt rolig
    🐼Mysig

    God

Citat

  • Louise Einsporhar citeratför 4 år sedan
    Hende kunne jeg godt have været foruden.
    “Jeg kan godt lide Moster Isa,” sagde jeg fast.
  • Rasmus Højlund Pedersenhar citeratför 4 år sedan
    den måde var det ligesom med vildhundene og mågerne. Måske kunne jeg nå hen til hoveddøren, måske kunne jeg nå ud ...
    Jeg tvang mig selv til at fortsætte. Jeg holdt op med at slå ud efter dem, undtagen når de sigtede efter mit ansigt. Men bumpene fortsatte. De hagede sig fast i mig med deres kløer. Alting på mig blev tungere og tungere, og min fod gled på kanten af et trappetrin fordi jeg ikke fik løftet den højt nok. Jeg greb vildt efter gelænderet, men mine arme vejede mange kilo mere end de plejede, jeg blev drejet halvt rundt af vægten og faldt, tumlede ned, ikke på en hård trappe, men oven på hundrede bløde kroppe. Nogle af dem blev mast, jeg hørte lyden af små lette knogler der knækkede som tynde kviste, og mærkede en våd varme mod min hofte. Det gjorde ikke ondt. Det var ikke mig der blødte. Men vægten oven på mig blev brat mindst dobbelt så tung.
    Jeg bliver kvalt, tænkte jeg og begyndte igen at slå ud efter dem med mine tunge arme, sparke med mine tunge ben, vride min tunge krop. Jeg kom halvt op og faldt sammen igen, kæmpede for at komme op igen ...
    “Clara!” Det var Oscar der råbte, troede jeg, det lød som om han var meget længere væk end han egentlig var.
    “Kom tilbage!” Moster Isas stemme skar gennem vingebruset. “Clara, du kan ikke nå det. Kom op igen!” Så kom der en skærende skinger tone, vildheksesang, men en form for vildheksesang jeg aldrig før havde hørt. Det lettede lidt på presset, og jeg kom nogenlunde
  • Rasmus Højlund Pedersenhar citeratför 4 år sedan
    ud ...
    Jeg tvang mig selv til at fortsætte. Jeg holdt op med at slå ud efter dem, undtagen når de sigtede efter mit ansigt. Men bumpene fortsatte. De hagede sig fast i mig med deres kløer. Alting på mig blev tungere og tungere, og min fod gled på kanten af et trappetrin fordi jeg ikke fik løftet den højt nok. Jeg greb vildt efter gelænderet, men mine arme vejede mange kilo mere end de plejede, jeg blev drejet halvt rundt af vægten og faldt, tumlede ned, ikke på en hård trappe, men oven på hundrede bløde kroppe. Nogle af dem blev mast, jeg hørte lyden af små lette knogler der knækkede som tynde kviste, og mærkede en våd varme mod min hofte. Det gjorde ikke ondt. Det var ikke mig der blødte. Men vægten oven på mig blev brat mindst dobbelt så tung.
    Jeg bliver kvalt, tænkte jeg og begyndte igen at slå ud efter dem med mine tunge arme, sparke med mine tunge ben, vride min tunge krop. Jeg kom halvt op og faldt sammen igen, kæmpede for at komme op igen ...
    “Clara!” Det var Oscar der råbte, troede jeg, det lød som om han var meget længere væk end han egentlig var.
    “Kom tilbage!” Moster Isas stemme skar gennem vingebruset. “Clara, du kan ikke nå det. Kom op igen!” Så kom der en skærende skinger tone, vildheksesang, men en form for vildheksesang jeg aldrig før havde hørt. Det

I bokhyllorna

fb2epub
Dra och släpp dina filer (upp till fem åt gången)