At bestige bjerge

Hovedparten af mændene havde mandlige venner og bekendte. Det var dog karakteristisk, at disse venskaber ikke indeholdt en egentlig nærhed eller fortrolighed. Ofte havde mændene ikke indviet selv de tætteste mandlige venner i deres problemer. Dette gav dem en latent følelse af at være isoleret og afsondret i deres relationer til mænd. Mændenes forhold til andre mænd var præget af en dyb ængstelse for, hvordan mænd ville reagere, hvis de valgte at bryde tavsheden om de seksuelle overgreb, de havde været udsat for. Frygten gik mest på, om andre mænd ville opleve, at de ikke var rigtige mænd.

Hver især havde de noget dyrebart at give hinanden. De erfarede, at når man er i et dyrebart giveog modtageforhold, så er man afhængig – og at afhængighed ikke behøver at være farlig.

At lære konstruktiv forvaltning af vrede og raseri

I begyndelsen udlevede de med andre ord deres følelser pr. stedfortræder – for senere at ‘tage følelserne tilbage’ og gøre dem til deres egne.

I begyndelsen brugte de ofte udtrykket at flæbe, hvis de græd eller bare blev lidt våde i øjnene. De følte, det var latterligt og skamfuldt. Når den enkelte mærkede, at hele gruppen blev berørt af det, han fortalte, aftog skammen og forkertheden. Forløsningen lå i, at den enkelte kunne udtrykke sin sårbarhed og lytte til de andre, når de udtrykte deres sårbarhed. Flere af mændene havde livet igennem ubevidst frygtet, at de ville gå i stykker, hvis de gik i kontakt med sårbarheden i sig selv. Vejen ind til deres sårede hjerter gik gennem de andres sårede hjerter.

Men også terapiens mål om at blive indrestyret og differentieret understøttede mændene i at føle sig som mænd – at kunne stå op for sig selv, tage beslutninger, sige ja og nej. Ofte har deres feedback til hinanden været et klap på skulderen: “Godt du stod imod!” På den måde opmuntrede de hinanden i at være mænd.

Selvom alle mændene var ramt i deres oplevelse af at være mænd, kunne de alligevel spejle sig i hinanden som mænd. De kunne se, at mænd gebærder sig på forskellige måder, at mænd kan blive kede af det, og endog græde, uden at verden falder sammen. Og at mænd kan blive vrede uden at gå helt amok. På den måde lærte de at udtrykke et bredt spektrum af følelser.

Det er nu også erfaring, at rene mandegrupper giver misbrugte mænd nogle særlige muligheder for at kunne genkende og spejle deres kønsspecifikke problemer i hinanden.

Vi har omvendt oplevet at de mænd, der er blevet misbrugt af en kvinde, har lavet stærke overføringer på os som krænkere, fordi vi er kvinder.

Som tidligere nævnt bliver drenge overvejende misbrugt af mænd. Det er vores erfaring, at mænd, der er blevet misbrugt af mænd, er yderst vagtsomme og ængstelige i deres forhold til andre mænd, herunder mandlige terapeuter. En mandlig terapeut kan vække en vældig modstand, frygt og ubehag hos den misbrugte mand – en frygt, som ikke i samme grad bliver vakt, hvis terapeuten er en kvinde.