Irak: fra diktatur til demokrati

vis vi havde taget Baghdad og var kommet af med Saddam Hussein … skulle vi have indsat en ny regering i stedet for hans. Og så møder man spørgsmålet: Hvilken regering er det der skal etableres i Irak? Skal det være en kurdisk regering eller en shiitisk regering eller en sunnitisk ledet regering? Hvor mange tropper skal efterlades?“25

Allerede i Bill Clintons regeringstid argumenterede de for nødvendigheden af et militært angreb på Irak med henblik på at fjerne Saddam Hussein og hans regime.

For at illustrere, hvorledes disse nykonservative tænkte forsvarspolitik allerede før 11. september 2001, er her et citat fra Project New American Centurys (PNAC) formålserklæring, som den blev formuleret i 1997:
„Det tyvende århundredes historie burde have lært os, at det er vigtigt at forme betingelserne, førend kriser opstår, og at imødegå disse, førend de bliver alvorlige. Dette århundredes historie burde have lært os at tage Amerikas lederskab op. Det er vores hensigt at minde amerikanerne om disse lærestreger og at drage deres konsekvenser i dag. Her er fire konsekvenser:
Vi er nødt til at øge forsvarsudgifterne væsentligt, hvis vi skal udføre vore globale forpligtelser i dag og modernisere vore væbnede styrker med henblik på fremtiden.
Vi er nødt til at styrke vore bånd til demokratiske allierede og at udfordre regimer, der er fjendtlige over for vore interesser og værdier.
Vi er nødt til at fremme politisk og økonomisk frihed i andre lande.
Vi er nødt til at påtage os ansvaret for Amerikas enestående rolle i bevarelsen og udvidelsen af en international orden, der er venligt stemt over for vor sikkerhed, vor velfærd og vore principper.
En sådan „reagansk“ politik, præget af militær og moralsk klarhed, er muligvis ikke på mode i dag. Men den er nødvendig, hvis USA skal bygge videre på det sidste århundredes succeser, og for at sikre vor sikkerhed og storhed i det næste.“10