Falske værdier

Min frakke lå stadig rullet sammen på gulvet. Jeg rystede den og tog den på. Jeg frøs igen. Stak hænderne i lommen. Lænede mig op ad tremmerne og prøvede at læse avisen igen, bare for at få tiden til at gå. Men jeg registrerede ikke noget. Jeg tænkte på en eller anden, der havde set sin makker skyde en fyr i hovedet. Som havde sparket det spjættende lig rundt. Som havde brugt så meget rasende kraft, at alle de døde knogler var blevet knust. Jeg stod der og tænkte på ting, som jeg troede, jeg var færdig med. Ting jeg ikke havde lyst til at tænke på mere. Så jeg smed avisen på gulvet og prøvede at tænke på noget andet.

Han var en af dem, der havde et haglgevær.

rode og pille og slå jer, og I ville få en uniform og blive smidt ind i de dømtes afdeling sammen med de andre dyr, og så ville vi bare læne os tilbage og se på løjerne.”

tallerken-skift fra afslappet barrock til gammel Texas-blues

Finlay lænede sig tilbage i stolen. Hans hænder var foldede i nakken. Han var en høj, elegant mand. Uddannet i Boston. Kultiveret. Erfaren. Og han sendte mig i fængsel for noget, jeg ikke havde gjort. Han rettede sig op.

”Jeg er ked af det, Reacher,” sagde han.

Længe nok og grundigt nok til at have en fornemmelse af, præcis hvordan de gjorde det.

Finder chaufføren, finder passagererne.

Jeg kunne høre lyde indefra.

hastighed kørte den rimeligt langt på literen. Måske

omkring klokken halv et, og de blev fundet klokken halv tre om natten.”