Klokken 15.17 gik direktør Peter Odell ind på et bestemt kontor i den store TV-bygning. Han trak den nederste skuffe i et skrivebord ud og var død på stedet. Bomben, der pulveriserede ham, var så kraftig, at den slyngede metalskrivebordet opad og smadrede to vægge. Kontoret og skrivebordet tilhørte dog ikke Odell, men en anden direktør, Amory Browning.
Hvorfor var Odell gået ind på Brownings kontor og havde åbnet netop denne skuffe? Hvem anbragte bomben? Og hvem ville morderen egentlig til livs? Det var de spørgsmål, som Odells enke ville have Nero Wolfe til at finde svarene på. Politiet havde givet op. Og en lang tid så det ud til, at også Wolfe ville trække en nitte.
Nero Wolfe er en excentrisk ballademager og privatdetektiv i ordets mest private betydning. Kun nødtvungent flytter han sine 150 kg fra lænestolen i sit okkerfarvede murstenshus i New York. Hans overvældende omfang skyldes en lige så overvældende forkærlighed for lækker mad. Nero Wolfe er en stor og meget kræsen gourmet og er selv et geni som kogekunstner. Lykkeligvis bliver Wolfes detektiviske evner dog stadig mere fabelagtige for hvert kilo, han tager på. Den magelige sporhund har nemlig i høj grad brug for disse evner for at kunne tjene penge til sin anden store lidenskab: Orkidéavl. Og han tæller sine store honorarer med samme glæde, som han samler orkideer.
Rex Stout (1886–1975) var en af den moderne, amerikanske detektivromans hovedmænd. Han er ophavsmand til den berømte, tykke, orkidédyrkende detektiv Nero Wolfe, som er hovedperson i en lang række af Stouts kriminalromaner. Rex Stout begyndte at skrive romaner i 1927, og i 1934 udkom hans første Nero Wolfe-roman “Fer de Lance”, der på dansk fik titlen “Et slag i luften”.
