Mor begyndte at skrive digte, da sønnen fik en digtsamling i fødselsdagsgave. Hvad er det for noget, spurgte bedstemor. Sønnen læste et tilfældigt digt højt. Sikke noget møg, sagde bedstemor. Sådan noget kan alle da skrive. Ja, det er måske rigtigt nok, sagde sønnen. Er der nogen af jer, der vil prøve at skrive et digt? Det vil jeg gerne, sagde mor. Mor har siden da sendt digte til sønnen. Mor sender dem på mail, og sønnen gemmer dem. Sønnen er vildt begejstret for mors digte. For mor er det mere en måde at holde kontakten på. Mor har aldrig skrevet digte før, og hun har aldrig læst særlig mange digte. Mor repræsenterer en stemme, man sjældent hører. Mor taler fra middelklassen, og mor er en helt almindelig mor på 60. Hun bor i en provinsby, hendes børn er flyttet hjemmefra, hun overvejer snart at gå på efterløn, og der sker ikke altid så meget. Mor leverer selvironiske hverdagsobservationer i en stram stil med et fast persongalleri, som de fleste i Danmark kan genkende. Mor er bare en helt almindelig mor, derfor foretrækker hun ikke at stå frem.
